Hvis dit barn har fået en hjernerystelse, skal du observere for de samme symptomer, som er beskrevet for voksne.
Barnet må gerne sove, blot du sikrer dig, at det sover naturligt.
Du skal kontrollere barnets tilstand ved at vække det hver 2.-3. time.
Du skal være opmærksom på, om barnet reagerer som det plejer, når du forsøger at vække det. Føler du dig utryg og er i tvivl, kan du kontakte Skadestuen. Efter det første døgn kontaktes egen læge eller vagtlæge.
Hvis barnet er utrøsteligt, skal du ligeledes kontakte en læge, idet smål børn ikke kan fortælle om voldsom hovedpine, kvalme med mere.