Vi behandler dig for hormon- og stofskiftesygdomme, diabetes, knogleskørhed og almene medicinske sygdomme. Find praktiske informationer og læs om dit forløb her

Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har:

  • Hormon- og stofskiftesygdomme
  • Diabetes
  • Knogleskørhed
  • Almen medicinske sygdomme.

Derudover har vi Diagnostisk Klinik, hvor vi tager imod patienter, som skal undersøges for alvorlig sygdom, som eksempelvis kræft.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Lægesekretærer.

Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Afdelingens patientvejledninger

I Medicinsk Afdeling har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.

Se oversigt over vores patientvejledninger.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Du må gerne tage en pårørende med.

Inden du kommer, kan du skrive eventuelle spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Dit besøg

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du ankommer, skal du gå til destination A7 og skanne dit sundhedskort på ankomststanderen.

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Dit første besøg 

Du kommer ind til undersøgelse hos en læge eller sygeplejerske. 

Til undersøgelsen vil vi:

  • Tale om din sygdomshistorie og de symptomer du oplever
  • Lægge en plan for din behandling
  • Evt. give dig en tid til kontrol.

Undersøgelser i andre afdelinger 

Du kan opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet flere undersøgelser.

Undersøgelser i andre afdelinger kan for eksempel være:

  • Blodprøver
  • Røntgen
  • Skanning.

I nogle tilfælde sender vi dig videre til undersøgelserne med det samme. Ellers får du en ny indkaldelse til en anden dag.

Svar på din undersøgelse 

Vi aftaler med dig, hvordan vi fortæller dig om resultatet af undersøgelserne, og hvad der nu skal ske.

Du kan få svar på forskellige måder:

  • Digital Post
  • Telefon
  • Videokonsultation
  • Samtale i klinikken.

Din behandling

Hvis undersøgelserne viser, at du har behov for behandling, starter vi din behandling og planlægger dit forløb hos os.

Afslutning af dit forløb

Du er tilknyttet Medicinsk Klinik 1, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.

Videre behandling kan for eksempel være hos din egen læge.

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet. 

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål
  • Eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Find vej

Kontakt

Kontakt til Medicinsk Afdeling

Se vores kontaktoplysninger her

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

Indgang og destination

Brug indgang A og gå til destination A7.

Find vej til hospitalet og se oversigtskort.