Handicaptilgængelighed
Læs om, hvordan du kommer rundt på hospitalet. Se, hvor du finder handicapparkering og læs om adgangsforhold.
Adgangforhold
Indgange
Alle indgange ved hospitalet er tilgængelige for personer med handicap.
Den eneste undtagelse er Indgang G.
Elevatorer
Der er elevatorer tæt på alle indgange, som du kan bruge, hvis du er gangbesværet eller bruger kørestol.
Kørestole
Der er lånekørestole ved Indgang A, som du er velkommen til at benytte dig af, hvis du har brug for det.
Handicapparkering
Handicappede med et DH-handicapskilt kan parkere gratis i seks timer i de dertil opmærkede båse. Handicappede skal betale for at parkere, hvis de parkerer udenfor de opmærkede båse.
Der er fire områder med handicapparkering på hospitalet. Du kan se dem på vores oversigtskort.
Der er ingen handicapparkeringspladser i P-huset.
Handicaptoiletter
Der er handicaptoiletter flere steder på hospitalet.
Livsstilcenter Brædstrup
Livsstilcenter Brædstrup er i ét plan. Der er store døre og ingen dørtrin samt handicaptoiletter. Udendørsarealerne er med flisebelagte stier, ramper og uden trapper.
Handicapparkering
Der er flere handicapparkeringspladser på Livsstilcenter Brædstrup. Disse er angivet på oversigtskortet.
Oversigtskort over parkeringsmulighederne på Livsstilcenter Brædstrup
Skanderborg Sundhedshus
Indgange
Hovedindgangen er handicapvenlig og anbefales. Elevator ved indgang D kan benyttes af handicappede til etage 0, 1 og 2 samt etage 3, fløj D. Til etage 3 fløj A, B og C anbefales hovedindgangen.
Elevatorer
Der er elevatorer tæt på hovedindgang, som du kan bruge, hvis du er gangbesværet eller bruger kørestol.
Handicapparkering
Handicappede med et DH-handicapskilt, kan parkere i de dertil opmærkede båse nær hovedindgangen og indgang D.
Oversigtskort over parkeringsmulighederne på Skanderborg Sundhedshus
Handicaptoiletter
Der er handicapvenligt toilet tæt ved hovedindgangen, samt handicaptoilet på etage 2, fløj A.