Har du fået barn og ønsker at gøre brug af nedfrosne æg til barn nr. 2, er der nogle særlige ting, som du skal være opmærksom på.

Om behandlingen

Et par måneder inden ønsket om behandlingsstart, vil vi bede dig udfylde skemaet nederst på siden og sende det til klinikken.

Her på siden kan du blandt andet finde informationer om hvilke blodprøver du skal have taget inden behandlingsstart samt hvilke samtykkeerklæringer du/I skal udfylde.

Ligeledes er der link til patientinformationer om proceduren og forløbet frem til optøning af ægget/æggene.

Du kan ikke tilmelde dig behandling til barn nr. 2 så længe du ammer. 

Hvis du har født ved kejsersnit skal du være opmærksom på, at din næste graviditet skal planlægges således, at der går minimum 18 måneder imellem fødslerne. 

Før du tilmelder dig

Bestil blodprøver

Inden du melder dig til behandling skal du have taget nogle blodprøver, som bl.a. er kontrol af dit stofskifte. (Thyroideatal: TSH, TPO + ved BMI > 27 også HbA1C). Når du har sendt skemaet ind, bestiller vi prøverne.

Du vil modtage en SMS eller brev via Digital Post, når prøverne er bestilt. Du skal have taget prøverne på nærmeste hospital, inden der er gået 14 dage. Inden for 2-3 uger tjekker vi dine blodprøvesvar.

Hvis blodprøverne er ok, får du en SMS eller brev via Digital Post om, at du kan tilmelde dig behandling. Hvis blodprøverne ikke er i orden, bliver du kontaktet.

Sådan tilmelder du dig behandling.

Husk vitamin og tilskud

Husk at starte på multivitamin-tbl. inkl. folinsyretilskud 400 mikrogram dagligt fra mindst 1 måned før du skal være gravid. 

Patientvejledninger og samtykkeerklæringer

Find den samtykkeerklæring, du har brug for i forbindelse med din fertilitetsbehandling.

Det er vigtigt, at de printes og underskrives med egen, håndskreven underskrift (ikke digital signatur). Må efterfølgende gerne skannes ind og sendes pr. mail.

Find patientvejledninger og samtykkeerklæringer.

Hvilken behandling?

Ved regelmæssig cyklus

Hvis du har regelmæssig cyklus på 27 til 31 dage vil vi anbefale at behandlingen med fryseæggene bliver i din egen naturlige cyklus uden hormoner.

Læs om behandling med nedfrosne/optøede æg i naturlig cyklus

Ved uregelmæssig cyklus

Hvis du har uregelmæssig cyklus med mere end 31 dage eller under 27 dage imellem dine menstruationer vil vi anbefale, at behandlingen med fryseæggene bliver i stimuleret cyklus.

Læs om behandling med nedfrosne/optøede æg i hormonstimuleret cyklus

Skema ved ønske om behandling med nedfrosne æg til barn nr 2

Skemaet skal kun sendes første gang du ønsker behandling til barn nr. 2. Ved efterfølgende behandlinger indsendes en elektronisk tilmelding.

Hent skemaet ved at klikke på billedet nedenfor.

Indsend skema via sikker mail.

Kontakt

Telefon

Afbud og ændring af tid

Sekretær: 78 42 65 62

Spørgsmål til behandling

Orienter dig i vores patientinformationer/samtykkeerklæringer og ofte stillede spørgsmål. Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål, kan du skrive en kort mail til os via sikker mail eller kontakte os via Emento (Digital Forløbsguide).

Vi vurderer om spørgsmålet kræver svar samme dag. Afhængigt af spørgsmålets karakter bliver du enten ringet op eller får skrifligt svar som Digital Post.

Ikke-akutte spørgsmål besvares hurtigst muligt (1-3 hverdage).

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp uden for klinikkens åbningstid, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

Bor du i nærheden af Aarhus kan du kontakte Akutklinikken for kvindesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Adresse

Fertilitetsklinikken 
Regionshospitalet Horsens 
Sundvej 30 
8700 Horsens

Indgang og destination

Brug Indgang C og gå til destination C2.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit NemID/MitID klar):

Send mail via borger.dk

Fertilitetsklinikken Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 139
8200 Aarhus N
Indgang H14, Plan 2
Krydspunkt H209
Tlf. 78 42 65 62