Graviditet
Læs om almindelige graviditetsgener, din vægt i graviditeten og find gode øvelser. Læs også om særlige forhold, der kan være under din graviditet.
Almindelige graviditetsgener
Nedenfor kan du se nogle af de fysiske og psykiske forandringer, som du kan opleve, når du bliver gravid. Fold overskrifterne ud og læs mere om de forskellige forandringer.
Du kan også læse om graviditetsgener på sundhed.dk.
Din vægt i graviditeten
Vægtstigning
De fleste gravide oplever en vægtstigning. Når du nærmer dig din termin vejer barnet ca 3-4 kg. Herudover vejer livmoderen, moderkagen, fostervandet og de større bryster ca. 3,5 kg.
Du producerer som gravid en ekstra blodmængde og kan desuden få væskeophobning i kroppen, som tilsammen kan udgøre 2-4 kg.
De fleste gravide tager også på i form af ekstra fedt. Det er vægtøgningen, der skyldes fedt, der især kan variere fra gravid til gravid. Spiser du mere, end hvad din krop har behov for, vil det lagre sig som fedt.
Vi anbefaler en maksimal vægtøgning i graviditeten på:
- Undervægtig (BMI under 18,5): 14-15 kg
- Normalvægtig (BMI 18,5-24,9): 10-15 kg
- Overvægtig (BMI 25-29,9): 8-10 kg
- Svært overvægtig (BMI på 30 eller derover): 6-9 kg.
Jeg taber mig
Du kan som gravid sagtens opleve at tabe dig. Man skal som gravid ikke gå på slankekur, da man ved slankekure udskiller affaldsstoffer, der kan være skadelige for barnet. Alligevel taber nogle gravide sig. F.eks. som følge af kvalme og opkastninger eller som følge af, at man får en sundere livsstil.
Vær ikke nervøs for, hvis du taber dig, eller vægten står stille for en stund. Din krop er god til at prioritere barnets behov. Tal med din konsultationsjordemoder om din kost og få gode råd.
Øvelser
Forbered din krop til lettere fødsel
Daglige aktiviteter kan lindre smerter i din graviditet, samt forebygge evt. bækkengener.
Find gode øvelser i graviditeten (pdf).
Se eksempler på korrekt og forkert siddeposition (pdf).
Øvelserne giver mere plads til din baby og dermed plads til, at babyen kan indstille sig optimalt i dit bækken til fødslen.
Særligt for dig med
Kontakt
Telefon
Ændring af tid til jordemoder, scanning eller lægesamtale
- Sekretær: 78 42 64 60
Telefontid:
- Mandag - fredag: Kl. 10-12
Ikke-akutte spørgsmål til jordemoder
- Jordemoderådgivningen: 78 42 64 70
Telefontid:
- Mandag - fredag: 8-9.30
Akutte spørgsmål og fødsel
Før graviditetsuge 20: Kontakt egen læge eller Lægevagten på tlf.: 70 11 31 31
Efter graviditetsuge 20: Kontakt Fødeafsnittet på tlf. 78 42 99 03
Adresse
Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Horsens
Sundvej 30
8700 Horsens
Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):