Tilmeld dig fertilitetsbehandling og læs hvad du skal være opmærksom på, når du tilmelder dig.

Du kan sende en tilmelding

Patientvejledninger og samtykkeerklæringer

Find den samtykkeerklæring, du har brug for i forbindelse med din fertilitetsbehandling.

Find patientvejledninger og samtykkeerklæringer

Sådan gør du

Tilmelding

Hvornår du skal tilmelde dig

Du tilmelder dig behandling i forbindelse med en menstruation.

Tilmelding til insemination, frysebehandling og IVF/ICSI (kort + lang behandling+ kort med estrofempriming)

Tilmelding på 1. blødningsdag (den dag, hvor blødning starter inden kl. 12).

Tilmelding til ægdonation

Ønsker du at donere æg, sender du tilmeldingen 14 dage før forventet menstruation.  

Uregelmæssig menstruation eller ingen cyklus 

Hvis du ingen cyklus har, eller har meget uregelmæssig menstruation (f.eks. 45-90 dage imellem dine blødninger) gør du følgende:

  • IVF kort + inseminationsbehandling:
    Send en tilmelding med en fiktiv dato for 1. menstruation ca. 14 dage frem i tiden. Hvis du får tildelt plads til behandling, inviteres du ind til en skanning. Her vurderes, om du skal have Provera til fremkaldelse af en blødning, eller om behandling kan opstartes uden en blødning.
  • Frysebehandling, IVF lang behandling samt Kort behandling med Estrofempriming:
    Skriv i Emento eller ring til klinikken for at blive booket til en skanning med henblik på Provera. Når menstruationen starter derefter, sender du en elektronisk tilmelding på 1. blødningsdag efter provera.

Vigtigt ved tilmelding til frysebehandling med Estrofem

Hvis du tilmelder dig frysebehandling med Estrofem, skal du starte på Estrofem-tabletter på 2. cyklusdag. 

Vigtigt ved tilmelding til inseminationsbehandling/stimuleret frysebehandling med Letrozol

Hvis du tilmelder dig IUI-behandling eller stimuleret frysebehandling, og du har aftalt opstart med Letrozol-tabletter på 3. cyklusdag, starter du med tabletterne som aftalt. 
Du skal også starte med tabletterne, selvom du ikke har hørt fra os inden 3. dagen. Hvis du får en afvisning på 4. cyklusdag, kan du blot stoppe med dem igen. 

Svartid

Det kan ske, at du bliver afvist, når du tilmelder dig behandling, da vi har begrænset kapacitet.

Udfyld formular

Du skal udfylde en digital tilmeldingsformular. Du kan tilgå formularen fra både PC, tablet og mobiltelefon.

Hav MitID klar. Vær opmærksom på, at du ikke skal bruge din partners CPR/MitID. Husk at give tilladelse til at dele navn med offentlig myndighed på Borger.dk.

Notér i feltet "evt.", hvis der skal anvendes donorsæd.

Se Ferie og lukkeperioder, inden du tilmelder dig behandling.

Følg dit forløb med Den Digitale Forløbsguide

Når du starter et forløb i Fertilitetsklinikken, vil du få oprettet et forløb i Din Digitale Forløbsguide/Emento. Den Digitale Forløbsguide/Emento downloades som en app til din telefon, og du vil herefter kunne se dine aftaler og få information om dit aktuelle forløb. Er I et kvinde/mand-par, der er i behandling, vil I kunne læse fælles information via kvindens log-in. Hvis I er et kvinde/kvinde-par, vil det være via log-in på CPR-nummeret på den kvinde, der lægger krop til behandlingen.

Den Digitale Forløbsguide i Region Midtjylland - Sundhed - Region Midtjylland

Hent appen Emento i Google Play til Android-telefoner.

Hent appen Emento i App Store til iPhones.

Ferie og lukkeperioder 2026

På grund af nedsat kapacitet i uge 42 er der lukket for tilmelding for inseminationsbehandling i følgende perioder:
  • Inseminationsbehandling med hormoner: Ikke muligt med tilmelding på menstruationsstart fra og med d. 20.09.26 til og med d. 06.10.26
  • Inseminationsbehandling uden hormoner: Ikke muligt med tilmelding på menstruationsstart fra og med d. 24.09.26 til og med d. 06.10.26

Kontakt

Telefon

Afbud og ændring af tid

Sekretær: 78 42 65 62

Spørgsmål til behandling

Orienter dig i vores patientinformationer og ofte stillede spørgsmål. Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål, kan du skrive en kort mail til os via sikker mail.

Vi vurderer om spørgsmålet kræver svar samme dag. Afhængigt af spørgsmålets karakter bliver du enten ringet op eller får skriftligt svar som Digital Post.

Ikke-akutte spørgsmål besvares hurtigst muligt (1-3 hverdage).

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

Adresse

Fertilitetsklinikken 
Regionshospitalet Horsens 
Strandpromenaden 35C
8700 Horsens

Indgang og destination

Brug Indgang C og gå til destination C2.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav MitID klar):

Send mail via borger.dk