Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi undersøger og behandler alle sygdomme hos børn og unge under 18 år.
Vi er en stor klinik, som er inddelt i forskellige fagområder:
Fagområder:
-
Lunge- og allergisygdomme
-
Lever-, mave- og tarmsygdomme
-
Nyresygdomme
-
Neurologi
-
Hormonsygdomme
Personale I møder
Når I kommer i klinikken, kan I møde forskelligt personale.
I kan møde:
- Børne- og ungelæger
- Sygeplejersker
I kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
I kan blive spurgt, om I vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om I vil være med.
Jeres besøg
Før I kommer
Læs indkaldelsesbrevet
Når barnet/den unge er blevet henvist, modtager I en indkaldelse.
Børn under 15 år får tilsendt indkaldelsen som fysisk brev og i forældres Digital Post. Unge over 15 år modtager brevet i Digital Post.
I indkaldelsesbrevet kan I finde information om:
- Hvor og hvornår I skal møde op
- Hvad der skal ske til selve mødet
- Hvad I skal gøre, hvis I bliver forhindret i at møde op til den aftalte tid
- Hvad I evt. skal gøre hjemmefra
Det er vigtigt, at I har forberedt jer og læst den information, som I har fået i indkaldelsesbrevet. Husk at læse alle bilag.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Husk at medbringe
Uanset barnets eller den unges alder, skal I medbringe:
- Indkaldelsesbrev
- Barnets/den unges sundhedskort
- Fast medicin
- Evt. specialkost
Ved et mindre barn er det en god idé at medbringe:
- Ting som barnet er glad for (f.eks. sutter, sutteflaske, bøger, musik, bamse eller lign.)
- Bleer og evt. modermælkserstatning
Forbered jer
Det er en god idé at forberede barnet eller den unge på, hvad der skal ske på hospitalet.
I kan f.eks. tale med hinanden om:
- Hvad der skal ske på hospitalet
- Om der er noget, som gør barnet/den unge utryg eller bange
- Tidligere oplevelser eller erfaringer
Med små børn kan det være en god idé eksempelvis at lege 'læge-leg' og læse bøger for barnet om at være på hospitalet. Det er vigtigt, I fortæller barnet eller den unge, at en af jer er sammen med barnet eller den unge under hele forløbet.
Større børn og unge har også brug for at tale om, hvad der skal ske på hospitalet. De kan måske have spørgsmål, som de ønsker at tale evt. alene med lægen, sygeplejersken eller andre om.
Mad og drikke
I kan købe mad i kantinen med dankort eller MobilePay. Der tages ikke imod kontanter. Kantinen er beliggende ved indgang C.
Det er også muligt at købe lidt mad i hospitalets kiosk i forhallen, som er beliggende ved indgang A.
Se kantinens og kioskernes åbningstider
Skoldkopper og forkølelse
Hvis barnet eller den unge har været udsat for skoldkoppesmitte eller har skoldkopper, må I ikke komme på hospitalet. I skal derfor altid kontakte os.
Er barnet eller den unge forkølet fremgår evt. forholdsregler af indkaldelsesbrevet eller den vejledning, der er vedhæftet som bilag i indkaldelsen.
Når I ankommer
I skal melde jeres ankomst på ankomststander.
Tag derefter plads i venteområdet.
I kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde jeres aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.
I kan henvende jer til personalet i klinikken, hvis I har spørgsmål til ventetiden.
Jeres forløb
I kommer i Børn og Unge Klinik, hvis I skal til:
- Samtale
- Undersøgelse/observation
- Behandling
- Opfølgning/kontrol
Hvad der skal ske under besøget, og hvor længe det varer, står i indkaldelsesbrevet.
Jeres samarbejde med os
I bliver inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med forløbet. Behandlingen går først i gang, når I har sagt ja til den plan, der er lagt.
Vi forsøger at tilrettelægge forløbet sådan, at I har med de samme sygeplejersker og læger at gøre, og at én læge er ansvarlig for behandlingsplanen.
Uanset barnets eller den unges alder forventer vi, at en eller begge forældre eller anden omsorgsperson deltager i barnets forløb på hospitalet.
I er en vigtig støtte og kan skabe tryghed hos både det mindre og det større barn.
Under samtaler, undersøgelser og behandlinger orienterer vi jer om, hvordan I skal forholde jer.
Undersøgelser andre steder
Vi samarbejder tæt med den øvrige del af Børn og Unge og de andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Derfor kan I opleve, at vi sender jer et andet sted hen for at få lavet en undersøgelse under jeres besøg hos os.
Undersøgelser andre steder kan f.eks. være:
- Blodprøver
- Operation
- Røntgenbilleder

Børn og blodprøver
Nogle børn bekymrer sig, når de skal have taget blodprøver.
Det hjælper at vide, hvad der skal ske.
Se videoer om børn og blodprøver, lavet til børn mellem 5 og 12 år
Recepter og medicin
Forny recept på medicin ordineret af læge i Børn og Unge
Bestil i så god tid som muligt. Du skal forvente op til 3 hverdage, før recepten er ekspederet.
Bemærk, at medicin ordineret af egen læge fornyes via appen "Min læge".
Du kan forny recepter til dig eller dit barn med appen MineAftaler eller på booking.rm.dk (kræver MitID).
Undtaget herfra er visse former for smertestillende medicin fx morfin (opioider), angstdæmpende medicin og medicin mod opmærksomhedsforstyrrelser. Disse typer medicin bestiller du ved at kontakte sekretæren i klinikken. Se under Kontakt.
Sådan gør du i appen MineAftaler:
Brug denne bookingkode, når du bestiller: AUH-BU-RECEPT
Oplys følgende ved fornyelse af recepten:
- Navn på medicin
- Dosis: fx. mikrogram, mg, ml, dråber, breve, pust
- Størrelse på pakning/antal pakker
- Antal udleveringer
Læs vejledning i receptfornyelse
Læs vejledning om vederlagsfri (medicin uden betaling)
Har du spørgsmål til vederlagsfri medicin, så kontakt sygeplejersken i klinikken. Se under Kontakt.
Når jeres forløb hos os slutter
I er tilknyttet Børn og Unge Klinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til behandlingen.
I nogle tilfælde fortsætter barnets/den unges behandling et andet sted, når forløbet hos os slutter.
Vi aftaler opfølgende behandling med jer, inden I bliver afsluttet hos os. I er altid velkommen til at spørge os om den videre plan, hvis I er i tvivl.


Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk. På sundhed.dk finder du en oversigt over rådgivning og tilbud hos patientforeninger: