Jordemoderpraksis
Du kommer hos din jordemoder flere gange i løbet af din gravidtet. Se hvor du kan gå til jordmoderkonsultation og læs om dit forløb.
Om jordemoderpraksissen
Gravide vi modtager
Vi tilbyder jordemoderkonsultationer til dig, som er gravid og bor i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommune.
Praksisser vi har
Vi har jordemoderpraksisser i:
- Horsens
- Hedensted
- Skanderborg
- Odder.
Vi forsøger for så vidt muligt at sikre, at du kommer til at se din jordemoder i den praksis, som er tættest på din bopæl.
Faggrupper du møder
Når du kommer hos os møder du jordemødre. Du kan derudover også møde jordemoderstuderende, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.
Afdelingens patientvejledninger
I afdelingen har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.
Før du kommer
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til undersøgelsen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du evt. skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, skal du:
- Evt. lave en urinprøve
- Evt. skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Husk at medbringe:
- Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Din vandrejournal
Dit besøg
Når du ankommer
Skan dit sundhedskort
Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen.
Tag plads i venteområdet. Jordemoderen kommer og henter dig, når det er din tur.
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid. Medbring gerne læsestof eller anden underholdning til ventetiden.
Dit forløb
Dit første besøg
Du kommer ind til samtale og undersøgelse hos en jordmoder.
Til undersøgelsen vil jordmoderen:
- Lave en opsamling på dit første lægebesøg
- Måle dit blodtryk
- Undersøge din urinprøve
- Evt. mærke dig på maven og lytte til hjertelyd på barnet.
Videre forløb
Du og din jordemoder aftaler tidspunktet for din næste aftale. Som gravid går du typisk til jordemoder 4-6 gange i løbet af din graviditet, men vi tilpasser det altid til dine behov.
Din jordemoder kan henvise dig til skanning eller andre undersøgelser, hvis der bliver behov for det. Hvis du skal til skanning eller andre undersøgelser, foregår det i Klinik fra Gravide.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i besøget hos jordemoderen, hvis du og den gravide ønsker det.
Du kan som pårørende:
- Være med i dialogen
- Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- Stille spørgsmål
- Skabe tryghed hos den gravide.