Røntgen og Skanning 3
Vi modtager børn og voksne til ultralydsundersøgelse og DEXA-skanning (knogleskanning). Læs om dit forløb og find praktisk information her.
Om klinikken
Undersøgelser vi udfører
Du kommer hos os, hvis du skal have foretaget en:
- Ultralydsundersøgelse
- DEXA-skanning (knogleskanning).
Faggrupper du møder
Når du kommer i afsnittet, møder du forskellige faggrupper. Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.
Afdelingens patientvejledninger
I Røntgen og Skanning har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til en undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En speciallæge
- En anden hospitalsafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse eller skanning. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til undersøgelsen/skanningen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Om du skal faste inden, du møder op og hvilke fasteregler, du evt. skal følge.
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Hvis der er mulighed for graviditet, skal du kontakte henvisende læge eller klinikken inden undersøgelsen.
Dit besøg
Når du ankommer
Skan dit sundhedskort
Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved destination C3. Følg instruktionerne på skærmen og gå til det angivne venteområde. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Der er vand i venteområdet.
Pårørende
Du må gerne tage en pårørende med. Din pårørende kan opholde sig i venteområdet eller i forhallen ved Indgang A, mens du er inde til undersøgelse/skanning. I særlige tilfælde må pårørende komme med ind til undersøgelsen.
Læs om ultralydsundersøgelse og DEXA-skanning
Hvordan din ultralydsundersøgelse eller DEXA-skanning foregår, kan du læse om dit indkaldelsesbrev eller i vores patientvejledninger:
Svar på din undersøgelse
Vi sender svaret til den læge eller klinik, der har henvist dig til undersøgelsen.
Du kan få svar på forskellige måder.
Aftal selv med lægen eller klinikken, hvordan du får svar på din undersøgelse.
Du kan også se svaret på din undersøgelse på sundhed.dk, så snart det er lagt ind på din digitale journal.
Vær opmærksom på, at svaret ikke er forklaret i journalen, og at journalen er skrevet i fagsprog.
Til pårørende
Du må gerne sidde i venterummet under undersøgelsen. I særlige tilfælde må pårørende komme med ind til undersøgelsen.