Vurdering af behov for og bestilling af hjælpemidler er en tværfaglig opgave der kræver samarbejde og koordination.
Hjælpemidler udlånes med forskelligt formål, fx kompensation for nedsat funktionsevne, træning og arbejdsmiljø i forhold til APV.
Fysio- og Ergoterapeuter vurderer behovet for og bestiller eller udleverer hjælpemidler, som patienten skal anvende som kompensation for en nedsat funktionsevne samt hjælpemidler der skal anvendes som led i genoptræning. Fra hospitalet udlånes kun hjælpemidler, der er nødvendige for at patienten kan klare sig i sit hjem efter udskrivelse. Ansvarsplaceringen for udlån af hjælpemidler er delt mellem kommune og hospital alt efter omstændighederne og kan findes i E-dok instruks: "Hjælpemiddelformidling" under fremgangsmåde.
Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter vurderer (evt. i samarbejde med Fysio- og Ergoterapeuter) behovet for forflytningshjælpemidler og/eller andre hjælpemidler der skal sikre et sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, for det plejepersonale, der skal hjælpe patienten. Plejepersonalet retter henvendelse til kommunen og anmoder om APV-besøg i borgers hjem og orienterer kommunen om borgerens situation, funktionsniveau og behov via Pleje-forløbsplanen.
Hjælpemidler, der udlånes af hospitalet skal afhentes af patienten eller pårørende i Hjælpemidler, der har åbent alle hverdage mellem kl. 8.00-15.00.
Hjælpemidler, der er bestilt hos kommunen som APV-hjælpemidler eller som skal kompensere for en varigt nedsat funktionsevne udbringes fra kommunens hjælpemiddeldepot.
Hjælpemidler, patienten skal anvende som led i genoptræning skal afhentes af patienten eller pårørende på det kommunale hjælpemiddeldepot i patientens hjemkommune.
Adresse på de kommunale hjælpemiddeldepoter i Horsens-klyngen:
Hedensted Kommune:
Skolegade 10
8723 Løsning (Første dør ved første port)
Åbningstider: Mandag til torsdag: kl.9.00-15.00. Fredag: kl. 9.00-13.00.
Ved behov for telefon kontakt. Velfærdsrådgivningen, tlf.: 7975 5820, Mandag til fredag: kl. 9.00-13.00.
Horsens Kommune:
Endelavevej 16
8700 Horsens
Åbningstider: Mandag til fredag: kl. 8.00-14.00
Ved behov for telefon kontakt: Rådgivningsteamet, tlf.: 7629 4500, Mandag til fredag kl. 8.30-13.00 eller Hjælpemiddelkoordinator på tlf.: 7629 2784, Mandag til torsdag mellem kl. 8.00-9.00 og 12.00-13.00 samt fredag mellem kl. 8.00-9.00.
Odder Kommune:
Vitapark, Vitavej 69
8300 Odder (Indkørsel fra Asylgade)
Åbningstider: Mandag til fredag 7.30-16.30. Hjælpemidlerne står i gang inden for indgangen.
Ved behov for telefon kontakt: Visitationsteamet, tlf.: 8780 3700, Mandag til fredag kl. 8.00-9.00 og 12.30-13.30
Skanderborg Kommune:
Agerskovvej 20, H3
8382 Hørning
Åbningstider: Mandag til fredag kl. 8.30-14.00
Ved behov for telefon kontakt: Hjælpemidler, tlf.: 8794 7850 Mandag – onsdag kl. 10.00-13.00, Torsdag kl. 10.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00