Denne online intro har til formål at introducere dig som social- og sundhedsassistentelev eller sygeplejestuderende til din praktik på Regionshospitalet Horsens.
Online introen indeholder oplysning om hospitalet, praktiske forhold og information om dit praktiksted. Inden du starter i praktikken er det obligatorisk, at du gennemgår alle faner i denne online intro.
Trine Nordlund Nielsen
Mail: trnnil@rm.dk
Tel. 22127806
Ansvarlig for sygeplejestuderende i ikke-medicinske afdelinger
Trine Kvist-Hoffmann
Mail: trihof@rm.dk
Tel. 40252675
Ansvarlig for social- og sundhedsassistentelever
Stine Wisby
Mail: stnmoe@rm.dk
Tel. 23260190
Ansvarlig for sygeplejestuderende i Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Horsens
Hospitalsledelsen
Lægefaglig direktør
Henning Weihrauch Voss
Sygeplejefaglig direktør
Mette Ringtved
Lægefaglig direktør
Kim Houlind
Region Midtjyllands målbillede
Læs mere på: www.strategi.horsens.rm.dk
For at passe på vores patienter og hinanden er det afgørende, at vi under en pandemi (som fx corona) holder fast i de gode smitteforebyggende vaner. Dvs. at vi fortsætter med at holde afstand, spritte hænder og efterleve de infektionshygiejniske forholdsregler.
I videoerne nedenfor kan du se eksempler på, hvordan du skal agere under en pandemi i forskellige situationer.
Afstand til møde
Hygiejne under møde
Afstand på klinisk kontor
Afstand og rengøring i personalerum og kaffestuer
Afstand på gangene
Hør Trine fortælle om Region Midtjyllands målbillede.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Tavshedspligt
- I forbindelse med at du udfører opgaver for Regionshospitalet Horsens, oplyses du hermed om, at du er omfattet af forvaltningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt vedrørende forhold, som du ser eller bliver bekendt med i forbindelse med dit praktikophold.
- Det vil sige, at der også er tavshedspligt over for kolleger/medstuderende/elevkammerater, der ikke har noget at gøre med den konkrete patient.
- Alle der arbejder - eller har arbejdet - inden for den offentlige sektor, har tavshedspligt.
- Tavshedspligten ophører ikke ved dit opholds ophør på hospitalet.
- Patienter eller personale der beskrives i skriftlige opgaver skal anonymiseres.
- Strafbart at læse EPJ om patienter man ikke plejer.
Hør Trine og Manja fortælle om tavshedspligt på hospitalet nederst på siden.
Børneattest
- Inden du starter i praktik skal du underskrive en samtykkeerklæring, der giver mulighed for at regionen indhenter din børneattest.
- Samtykkeerklæringensendes til din e-boks
- Dette er helt normal procedure ved ansættelse af medarbejdere på hospitalerne i Region Midt og noget vi skal ifølge vores HR afdeling.
- Børneattesten er den del af straffeattesten, der handler om kriminelle forhold vedrørende børn. Det er ikke hele straffeattesten.
Røgpolitik
- Såvel rygning som passiv rygning er sundhedsskadeligt og generende for mange mennesker. Derfor er regionshospitalerne røgfrie for patienter, pårørende og personale. Forbuddet gælder overalt på alle matrikler. Forbuddet gælder cigaretter, e-cigaretter samt snustobak.
- Der er mulighed overfor f.eks. meget syge patienter, ved læge-ordination, at dispensere fra reglen i særlige tilfælde. Indlagte patienter, der er rygere, tilbydes nikotinerstatning.
- Alle ansatte har i henhold til personalepolitikkens værdigrundlag et ansvar for, at rygeforbuddet efterleves.
- For personale gælder rygeforbuddet i arbejdstiden. Ved gentagne overtrædelser kan det medføre sanktioner og i sidste ende afskedigelse.
Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus (MRSA)
Sundhedspersonale, der har været i en risikosituation for MRSA enten som følge af udsættelse på arbejdsplads eller privat, skal lade sig undersøge, hvis de inden for de sidste 6 måneder har været i én af følgende situationer:
Arbejdsrelateret
- Har arbejdet (herunder studie-/praktikophold) på hospital, plejebolig, institution og klinik uden for Norden, eller arbejdet under dårlige hygiejniske forhold som f.eks. i krigszoner og flygtningelejre
- Har arbejdet på en institution i Norden, hvor der har været udbrud af MRSA
- Deltager regelmæssigt i overflytning af patienter fra hospitaler uden for Norden (undersøges hver 6. måned)
Andre situationer
- Har boet sammen med person, der er MRSA-positiv
- Har været indlagt > 24 timer på hospital udenfor Norden eller fået foretaget operative indgreb (uanset varighed herunder ambulante indgreb).
- Sundhedspersonale, der bor på en gård med svinebesætning skal kun lade sig pode såfremt en person i husstanden er fundet MRSA-positiv.
- Undersøgelsen skal foregå hos egen læge.
- Sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA, skal oplyse praktikstedet herom.
Hør Trine og Manja fortælle om tavshedspligt på hospitalet i videoen nedenfor:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.



På Intranettet under Medarbejder -> Parkering kan du læse mere om, hvor du som ansat, må parkere.
Uniformsetikette
- God håndhygiejne
- Kortklippede, rene negle, ingen neglelak
- Ingen håndsmykker eller ur
- Eventuel halskæde skal være tynd og kort
- God hudpleje, der sikrer ren og hel hud
- Ingen hennatatoveringer
- Velplejet hår – langt hår sættes op
- Velplejet og trimmet skæg
- Ingen kraftig parfume
- Ren arbejdsdragt hver dag
Dette gælder OGSÅ i SIC.
Mødetider
Praktikken kan være på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder.
Sygeplejestuderende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Derudover 10 timers selvstudie hjemme. Dvs. 40 timer/uge.
Elever skal være tilstede i praktikken gennemsnitlig 37 timer/uge. Derudover ligger der opgaver og læsning hjemme.
Hør Manja fortælle om brug af mobiltelefon på hospitalet.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hør Trine fortælle om kommunikation med patienter og kollegaer.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hør alle de kliniske vejledere fra de forskellige afdelinger/afsnit fortælle, ved at klikke på linksne nedenfor:
- Medicinsk Sengeafsnit 1
- Medicinsk Sengeafsnit 2
- Hjertemedicinsk Sengeafsnit
- Medicinsk Klinik 2
- Dialyseklinikken
- Kirurgisk Sengeafsnit 1
- Kirurgisk Sengeafsnit 2
- Akutafdelingen
- Forberedelse og Opvågning
- Operationsgangen
- Dagkirurgien
- Endoskopien
- Afsnit for Mor og Barn
- Fertilitetsklinikken
- Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme
- Livsstilcenter Brædstrup
- Intensiv
- Enhed for Lindrende Behandling