Du har fået anlagt et blærekateter i urinrøret for at sikre frit afløb fra blæren.
Et blærekateter (uretralkateter) er et bøjeligt rør, som føres gennem urinrøret til blæren for at tømme den for urin. Kateteret fastholdes i blæren ved hjælp af en lille ballon fyldt med vand.
Vær opmærksom på
Dette er helt naturligt og forsvinder i løbet af nogle dage.
Poser og fri drænage
Hos kvinder placeres kateteret i en bue opad over skambenet, mod lysken. Hos mænd fikseres kateteret op mod navlen og til foretrukne side, for at undgå knæk på og træk i slangen.
Urinposer/-propper
Der findes to slags urinposer, én med kort slange og én med lang slange.
Dagpose
Om dagen er urinposen med den korte slange mest velegnet. Posen fæstnes på låret eller læggen i en speciel poseholder.
Natpose
Om natten er urinposen med lang slange mest velegnet, da posen kan hænge på kanten af sengen - enten ved hjælp af sikkerhedsnåle, som fæstnes til lagnet eller madrassen - eller ved hjælp af et stativ, der kan hænge på sengekanten. Natposen kobles i enden af dagposen. Posen skal altid befinde sig under blæreniveau. Det vil sige på låret/læggen, når du er oppe, og på sengekanten, når du ligger i din seng/på din sofa. Se illustration.
Kommer der pludselig ingen urin gennem kateteret, kan det skyldes, at der er knæk på slangen, eller at kateteret er stoppet til. Er det sidste tilfældet, skal du kontakte din hjemmesygeplejerske eller din egen læge/vagtlæge.
Det kan være tegn på, at du er ved at få en blærebetændelse, som ikke nødvendigvis kræver behandling. Rigelig væskeindtagelse, i alt ca. 2 liter om dagen, kan ofte afhjælpe problemet. Nogle har gavn af 2 - 3 glas tranebærsaft dagligt.
Hvis du får temperaturforhøjelse eller smerter i blæren, skal du henvende dig til din egen læge/vagtlæge
Sådan gør du
Det er vigtigt, at du mindst én gang dagligt foretager grundig nedre afvaskning. Principperne er enkle, idet det gælder om at vaske væk fra urinrørets åbning.
Det vil sige, at du som mand starter ved urinrørets åbning og udad som kvinde fra urinrørets åbning og bagud.
Det er vigtigt, at mænd dagligt vasker sig under forhuden og bagefter får forhuden trykket helt frem igen.
Kateteret skiftes ca. hver tredje måned eller efter individuelle behov.
Når kateteret skal skiftes eller hvis det glider ud skal du kontakte egen læge/vagtlæge eller hjemmesygeplejersken.
For begge slags poser (dagpose og natpose) gælder, at de bør skiftes mindst en gang ugentligt eller ved behov. For nogle patienter er det muligt at bruge en prop i enden af kateteret. Du skal åbne proppen, når du har vandladningstrang eller mindst fem gange i døgnet.
For at skylle urinvejene godt igennem og dermed undgå blærebetændelse, er det vigtigt, at du drikker rigeligt i løbet af dagen - gerne 1,5-2 liter. Du skal tilstræbe at der produceres mindst 1 liter urin pr. døgn.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/706236
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.