De første dage efter indgrebet kan der være smerter og hævelse i området. Du kan bruge den lokalbedøvende gel ”Xylocain”, som du har fået med.
Vi vil bede dig følge nedenstående retningslinjer:
• For at mindske risikoen for, at din partner bliver smittet, råder vi dig til at bruge kondom ved samleje.
• Hvis kønsvorterne kommer igen, skal du kontakte din egen læge.
Vær opmærksom på
Såret skal bruses to gange i døgnet og altid efter afføring.
Sid på hug.
Brug håndbruser med blød stråle og tempereret vand, indtil såret er rent. Brug f.eks. et spejl.
Efter skylning duppes med en ren, tør klud.
Læg et lille bind eller trusseindlæg i underbukserne, så længe såret væsker.
Hvis der er smerter eller svie i forbindelse med brusning anbefales, at du tager smertestillende medicin ½ time før brusning.
Mens du har åbent sår, må du ikke bade i svømmehal.
I sjældne tilfælde kan der opstå betændelse i såret. Dette viser sig ofte først efter nogle dage, hvor såret så bliver hævet, smertefuldt og ømt ved berøring. Der kan være ildelugtende sivning fra såret. Huden bliver øm, rød og varm. Du skal i så fald kontakte din egen læge eller vagtlæge.
Inden operationen skal du have købt håndkøbsmedicin, f.eks. Panodil og Ibuprofen, som vil udgøre din smertebehandling efter operationen. Hvis personalet vurderer, at du vil få brug for at få suppleret med stærkere smertestillende, vil du få det udleveret. Efter operationen vil du få en plan for smertebehandlingen.
Mere information
Du kan altid kontakte os
Har du praktiske spørgsmål forud for din operation eller behandling, kan du kontakte vores sekretariat mellem kl. 9.00 og 12.00 på telefon 7842 6285.
Har du spørgsmål i relation til din operation eller behandling efter udskrivelsen kan du kontakte Kirurgisk Sengeafsnit 2 på telefon 7842 6276.
Kontakt
Dagkirurgien
Sundvej 30A 8700 Horsens
Hvis du er syg på dagen kan du kontakte os på tlf: 7842 5512 fra kl. 7.30 - 17.00 på hverdage.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1392307
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.