Barretts øsofagus

Den hyppigste årsag til Barretts øsofagus er langvarig reflukssygdom, dvs. år med tilbageløb af mavesyre til spiserøret.
Barretts øsofagus optræder oftest hos midaldrende og ældre voksne.
Mænd, rygere og overvægtige har en øget risiko for at udvikle Barrett’s øsofagus.

Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af spiserøret. Ser den undersøgende læge forandringer i spiserøret, der tyder på Barrett’s øsofagus, tages der milimeter-store vævsprøver fra forandringerne i spiserørets slimhinde. Vævsprøverne bliver efterfølgende undersøgt i mikroskop for at be- eller afkræfte diagnosen Barretts øsofagus.

Kontrol af reflukssymptomer er målet for behandlingen af Barretts øsofagus. Det vil ofte betyde livslang syrehæmmende behandling med en protonpumpehæmmer (PPI) som f.eks. Omeprazol, Pantoloc, Lansoprazol, Nexium, Pariet.

• Nedsætte overvægt
• Ophøre tobaksrygning
• Nedsætte alkoholindtagelse
• Undgå fed mad samt løg, agurk, krydderier, kaffe, te, pebermynte og chokolade
• Spise flere små måltider i stedet for få store
• Undgå at spise senere end 4 timer før sengetid

I sjældne tilfælde kan der med tiden komme celleforandringer i Barretts øsofagus, og disse celleforandringer kan hos nogle få over tid blive til kræft i spiserøret.
Undersøgelser, der har fulgt personer med Barretts øsofagus, viser, at kun få personer (0,5% pr. år) med Barretts øsofagus udvikler kræft i spiserøret.

Personer med Barretts øsofagus tilbydes kontrol i form af kikkertundersøgelse (gastroskopi) med vævsprøver med et til tre års intervaller.
Ved reflukssymptomer og specielt synkebesvær trods syrehæmmende behandling anbefales fremrykket kontrol af Barretts øsofagus.