Kronisk betændelsestilstand i tarmen (morbus chron)
Gå direkte til:
Kronisk betændelsestilstand i tarmen (morbus chron)
Morbus Chron er en kronisk betændelsestilstand i en eller flere dele af mave-tarmkanalen (lige fra munden til endetarmsåbningen). De hyppigste steder er dog på overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen samt i tyktarmen.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Diarré (kan være blodig eller betændelsesfyldt afføring)
Ukarakteristiske mavesmerter
Feber
Vægttab
Træthed
Årsag
Årsagen til sygdommen er ukendt, men der er et vist arveligt moment. Desuden mistænkes, at kost- og miljøfaktorer har indflydelse uden, at det endnu er bevist.
Om forløbet
De fleste patienter med sygdommen lever et normalt liv både med arbejde og familie.
Om behandlingen
Formålet med behandlingen er at dæmpe betændelsen i de aktive perioder og forebygge genopblussen i de symptomfrie perioder. Behandlingen er medicinsk (i form af tabletter og/eller injektioner), og den opstartes og reguleres af en specialist i mave-tarmsygdomme, da den afhænger af sygdommens styrke, omfang og indvirkning på patienten.
Morbus Chron er kronisk, men det betyder ikke, at der altid vil være symptomer. Der kommer perioder med opblussen, uden der kan findes nogen udløsende årsag. Nogle har symptomer flere gange årligt, mens andre kan have årelange symptomfrie perioder. Der findes dog også nogle, som altid har symptomer fra sygdommen.
Kontakt
Endoskopien
Sundvej 30A 8700 Horsens
Endoskopien kan kontaktes på tlf. 7842 5520 kl. 9.00-12.00 på hverdage.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/683955
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.