Får du blodfortyndende medicin, undtagen Hjertemagnyl, Clopidogrel, Grepid eller Cloriocard,bedes du ringe herind hurtigst muligt på tlf. 7842 5520 mellem kl. 9.00-12.00.
Får du insulin og har brug for vejledning i forbindelse med udrensningen, kan du kontakte os på tlf. 7842 5511 mellem kl. 9.00-10.00.
For at kunne lave undersøgelsen, skal tarmen være tømt for afføring, hvorfor du inden undersøgelsen skal tage afføringsmidlet Plenvu.
Du modtager udrensningspulver (Plenvu) i din postkasse om et par dage.
I tre dage før undersøgelsen må du ikke spise mad med synlige kerner f.eks. brød med kerner, hørfrø, sesamfrø, vindruer m.v. Er du i tvivl, så undlad at spise det. De små kerner stopper vores udstyr og forlænger undersøgelsen.
Drik mindst 2 l væske pr. dag. Hold pause med vitamin og jerntabletter.
Du bør undgå mælkeprodukter.
Er der mad du ikke ved om du må spise, så undlad dette.
Kl. 20.00: Tag 2 afføringstabletter Toilax/Dulcolax
Dagen før undersøgelsen
Kl. 8.00: Tag 2 afføringstabletter Toilax/Dulcolax
Til morgenmad:
Dagen før undersøgelsen må du kun få fiberfattig kost.
Kogt æg.
Hvidt brød med skrabet smør.
Kaffe eller the uden mælk.
Til frokost kl. 12:
Kogt eller grillet hvid fisk eller kyllingekød.
Kogte kartofler uden skind, hvide ris eller pasta.
Hvidt brød.
Resten af dagen:
Indtag ikke fast føde.
Drik rigeligt med klare væsker dvs. bouillon/klar suppe uden fyld, vand, saft, sodavand, te og kaffe. Men ingen mælkeprodukter.
Drik gerne i alt 2-3 liter denne dag.
Drik rigeligt med energi- og sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
Kl. 20.00:
Bland den første portion udrensningspulver (PLENVU)
Hæld dosis 1 (den store pose) i en kande og fyld op med koldt vand indtil ½ liter
Rør rundt til pulveret er helt opløst i vandet (kan tage op til 8 minutter)
Drik Dosis 1 PLENVU, plus yderligere 500 ml klar væske (dog ikke mælkeprodukter) over en periode på 60 minutter
Medicinen virker i løbet af 1-3 timer. Afføringen bliver hyppig og tynd. Du skal derfor være i nærheden af et toilet.
På undersøgelsesdagen
5 timer før dit mødetidspunkt:
Bland næste portion PLENVU
Hæld dosis 2 (2 breve, A og B) i en kande og fyld op med ½ liter koldt vand. Opbevar den i køleskabet
Rør rundt til pulveret er helt opløst i vandet (kan tage op til 8 minutter)
Drik Dosis 2 PLENVU, plus yderligere 500 ml klar væske (dog ikke mælkeprodukter) over en periode på 60 minutter
Indtil 2 timer før undersøgelsen:
Drik rigeligt med energi- og sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
Undlad tyggegummi, pastiller og bolcher.
Rygning frarådes.
Herefter må du ikke drikke noget.
Dagen før undersøgelsen
Kl. 8.00: Tag 2 afføringstabletter Toilax/Dulcolax
Til morgenmad:
Dagen før undersøgelsen må du kun få fiberfattig kost.
Kogt æg.
Hvidt brød med skrabet smør.
Kaffe eller the uden mælk.
Til frokost kl. 12:
Kogt eller grillet hvid fisk eller kyllingekød.
Kogte kartofler uden skind, hvide ris eller pasta.
Hvidt brød.
Resten af dagen:
Indtag ikke fast føde.
Drik rigeligt med klare væsker dvs. bouillon/klar suppe uden fyld, vand, saft, sodavand, te og kaffe. Men ingen mælkeprodukter.
Drik gerne i alt 2-3 liter denne dag.
Drik rigeligt med energi- og sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
På undersøgelsesdagen
Kl. 06.00:
Bland den første portion udrensningspulver (PLENVU)
Hæld dosis 1 (den store pose) i en kande og fyld op med koldt vand indtil ½ liter
Rør rundt til pulveret er helt opløst i vandet (kan tage op til 8 minutter)
Drik Dosis 1 PLENVU, plus yderligere 500 ml klar væske (dog ikke mælkeprodukter) over en periode på 60 minutter
Medicinen virker i løbet af 1-3 timer. Afføringen bliver hyppig og tynd. Du skal derfor være i nærheden af et toilet.
5 timer før dit mødetidspunkt:
Bland næste portion PLENVU
Hæld dosis 2 (2 breve, A og B) i en kande og fyld op med ½ liter koldt vand. Opbevar den i køleskabet
Rør rundt til pulveret er helt opløst i vandet (kan tage op til 8 minutter)
Drik Dosis 2 PLENVU, plus yderligere 500 ml klar væske (dog ikke mælkeprodukter) over en periode på 60 minutter.
Indtil 2 timer før undersøgelsen:
Drik rigeligt med energi- og sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
Undlad tyggegummi, pastiller og bolcher.
Rygning frarådes.
Herefter må du ikke drikke noget.
På undersøgelsesdagen
Du må drikke klare væsker indtil 2 timer før mødetidspunktet.
Du må ikke spise fast føde.
Du må gerne tage din vanlige medicin (dog ikke vanddrivende tabletter og tabletter mod sukkersyge) med et halvt glas vand, senest 2 timer før mødetid.
Når du møder i afdelingen, vil du blive modtaget af en sygeplejerske, som vil informere dig. Derefter skal du skifte til hospitalsbukser og du vil få anlagt en plastkanyle i din håndryg.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen kan vise om der er forandringer i tarmen, såsom polypper, udposninger, svulster, eller betændelsestilstande og foregår med en lang, bøjelig kikkert, der via endetarmen føres gennem tyktarmen.
Der pustes luft i tarmen, hvilket kan give følelsen af oppustethed og afføringstrang. Der kan forekomme smerter, men dette er kortvarigt og skyldes stræk på tarmen.
Det kan være nødvendigt at give medicin under undersøgelsen, hvorfor du ikke må føre bil 24 timer efter dette.
Der kan tages prøver af tarmslimhinden og fjernes polypper, hvilket er smertefrit. Selve undersøgelsen varer ca. 45 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse og hviletid efter undersøgelsen, i alt 2–3 timer.
Risici og bivirkninger
Plenvu indeholder indkapslet citronsyre og bør derfor ikke tages af patienter med allergi over for citrusfrugter.
Efter undersøgelsen
Resultatet af undersøgelsen får du inden du går hjem. Hvis der er taget prøver, får du svar indenfor 8 uger.
Når du kommer hjem
Det er yderst sjældent, at der opstår problemer i forbindelse med eller efter undersøgelsen. Der er en meget lille risiko for at lave hul på tarmen.
I tilfælde af:
Kraftige mavesmerter
Blodig eller sort afføring
Utilpashed, kvalme eller svedtendens
Feber over 38 grader
Kulderystelser
i de første 24 timer efter undersøgelsen, bør du kontakte vagtlægen. Er det senere, bedes du kontakte egen læge.
Mere information
Jeg vil gerne aflyse min tid, da mine symptomer er helt forsvundet. Hvordan kan jeg gøre det?
Send en e-mail via link i indkaldelsesbrevet med årsag til, at undersøgelsen aflyses eller ring. Vi giver besked til den henvisende læge, hvis du selv aflyser din tid
Må jeg tage min faste medicin om morgenen?
Ja, men du må IKKE tage vanddrivende tabletter og tabletter mod sukkersyge.
Jeg har spist kerner i dagene op til undersøgelsen, fordi jeg fik tiden med få dages varsel, hvad så?
Vi er klar over, at man ikke altid kan overholde reglerne, når man indkaldes med kort varsel. Undlad kerner så længe du kan.
Hvorfor må jeg ikke tage jerntilskud op til koloskopien?
Jernet gør det svært at blive tilstrækkeligt udrenset, og der dannes en grøn film på slimhinden. Hvis du er indkaldt med kort varsel stop da behandlingen så hurtigt som muligt.
Må jeg have smykker på til undersøgelsen?
Vi anbefaler, at du ikke har smykker på til undersøgelsen, da de er elektrisk ledende og kan hænge fast, når du skal bevæge dig rundt på undersøgelseslejet.
Hvornår virker udrensningsspræparaterne?
Som anført efter ca. 1 time, og diarré overstået efter cirka 1½-2 timer. Det kan dog være meget individuelt, hvornår udrensningspræparaterne virker. Hvis afføringen er vandtynd, så er udrensningen tilstrækkelig.
Hvad sker der, hvis jeg tager udrensningen noget tidligere end kl. 20.00 og 5 timer før afgang på dagen?
Det er vigtigt, at du følger anvisningen i vores vejledning. Ellers kan det resultere i, at lægen/skopisygeplejersken ikke kan se tarmens slimhinde og i værste fald, at udrensning og undersøgelse må gentages med ny udrensning forfra en anden dag.
Er det muligt at få foretaget koloskopi, hvis jeg har menstruation?
Ja, det kan man sagtens. Tag evt. blot ekstra bind/tampon med herind.
Hvorfor må jeg ikke føre motorkøretøj eller cykel efter undersøgelsen? Og hvornår må jeg igen?
Hvis du får afslappende og/eller smertestillende medicin i forbindelse med koloskopien, nedsættes koncentrationsevnen og reaktionsevnen betydeligt. Det svarer til indtag af alkohol eller rusmidler. Så af hensyn til trafik- og arbejdssikkerheden må du først føre motorkøretøj, arbejdsredskaber og cykel 24 timer efter undersøgelsen.
Kan jeg tage på arbejde umiddelbart efter en koloskopi?
Vi anbefaler, at du holder fri i resten af dagen, så du/din krop kan komme sig ovenpå faste og udrensning.
Hvorfor har jeg fået besked om, og skal holde pause med blodfortyndende medicin, når man ellers skal fortsætte med det?
Nogle typer blodfortyndende medicin påvirker blodets evne til at størkne så meget, at der kan opstå alvorlige komplikationer, hvis vi ikke er opmærksomme på, at du får det. Nogle gange vil vi derfor bede dig holde pause med din blodfortyndende behandling og evt. give dig noget andet i stedet.
Hvornår har jegnormalt gang i maven igenefter undersøgelsen?
Nogle patienter oplever at have anderledes afføring (konsistens og hyppighed) lidt tid efter udrensningen, fra enkelte dage til 1-2 uger.
Er der risiko for, at jeg får afføring i bukserne på vejen her ind til jer?
Vi har undersøgt dette og risikoen herfor er meget lille, det sker yderst sjældent.
Hvis jeg skal møde kl. 7.30 kan det så passe, at jeg skal tage 2. brev udrensning fem timer før – det vil sige kl. 02.30?
Ja – 2. brev skal ALTID tages 5 timer, før uanset mødetidspunkt. Vi har valgt denne udrensning, da det giver det bedste undersøgelses resultat og du dermed undgår at skulle igennem endnu en udrensning.
Kontakt
Endoskopien
Sundvej 30A 8700 Horsens
Endoskopien kan kontaktes på tlf. 7842 5520 kl. 9.00-12.00 på hverdage.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/758044
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.