Information til patienter og pårørende om Enhed for Lindrende Behandling
Gå direkte til:
Om Enhed for Lindrende Behandling
Enhed for Lindrende Behandling er en tværfaglig personalegruppe, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, præst og sekretær. Det betyder, at vi kan tilbyde dig hjælp af såvel fysisk, psykisk, social og åndelig karakter, og at vi kan støtte dine pårørende i at være pårørende.
Personalet i Enhed for Lindrende Behandling består af:
3 læger
1 afdelingssygeplejerske
2 palliationssygeplejersker
1 psykolog
1 fysioterapeut
1 præst
1 lægesekretær
Den lindrende pleje og behandling vi kan tilbyde er en indsats, der kan ydes til mennesker med alvorlig sygdom, hvor helbredelse ikke er mulig. Målet for den lindrende pleje og behandling er, at du og dine pårørende opnår størst mulig livskvalitet trods de gener og problemer, som sygdommen medfører.
Hvordan kan vi hjælpe jer?
Enhed for Lindrende Behandling yder behandling og konsulentbistand efter koordinering med din egen læge og i tæt samarbejde med hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og den hospitalsafdeling, som du evt. er tilknyttet.
Vi tilbyder hjælp ved problemer og symptomer, som f.eks.:
Smerter, kvalme, vejrtrækningsbesvær og andre fysiske symptomer.
Psykiske problemer, som f.eks. angst og depression.
Sociale og familiære problemer.
Åndelige og eksistentielle overvejelser.
Støtte til pårørende, f.eks. i form af tilbud om samtale mellem pårørende og teammedlem.
Kontakten til dig og dine pårørende foregår enten på telefon eller i dit eget hjem. Din egen læge og hjemmesygeplejerske vil løbende blive orienteret om medicinændringer og andre tiltag.
Alle kontakter med dig afsluttes med en ny aftale med Enhed for Lindrende Behandling.
Enhed for Lindrende Behandling hjælper patienter og pårørende i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner.
Sådan kontakter du Enhed for Lindrende Behandling
Vi modtager henvisninger både fra din egen læge og fra sygehusafdelinger.
Vi indleder altid med et hjemmebesøg, hvor vi inviterer egen læge og hjemmesygeplejerske med. Herefter aftaler vi fra gang til gang, hvornår vi ringer. Ved behov kan der aftales et opfølgende hjemmebesøg.
Er du ryger?
Af hensyn til vores arbejdsmiljø vil vi bede om, at du sørger for, at der er udluftet inden vi kommer på hjemmebesøg, og at du ikke ryger, mens vi er på besøg.
Har du eller dine pårørende nogle spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Enhed for Lindrende Behandling.
Vi har åbent hverdage fra kl. 8.00-14.00.
Din praktiserende læge, som du stadig er tilknyttet.
Hjemmesygeplejen, som kan kontaktes hele døgnet på deres akuttelefonnummer.
Sygehusafdelingen, som du er tilknyttet, hvis du har åben indlæggelse.
Vagtlægen.
Kontakt
Enhed for Lindrende Behandling
Prip Buus Vej 14 8700 Horsens
Enhed for Lindrende Behandling Horsens træffes mandag til fredag fra kl. 8.00 til kl. 14.00.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/679203
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.