Operation og Opvågning er et 24-timers afsnit for patienter, der skal opereres på Regionshospitalet Horsens.
Du er fastende, dvs. at du drikker mælk og spiser sidste gang 6 timer før du skal møde.
Du har drukket 2 glas saftevand med sukker 2 timer før du skal møde.
Du har været i bad og er uden make-up og creme.
Du har fjernet hår i det område, hvor du skal opereres, hvis du er blevet bedt om at gøre det.
Du har fjernet dine smykker og piercinger.
Du har løst, behageligt tøj på.
Du har arrangeret hjemtransport fra hospitalet.
Du kan have kontaktlinser på under bedøvelsen, men det er på eget ansvar.
Husk at købe:
Paracetamol (Pamol, Pinex eller Panodil).
Med mindre andet er aftalt, skal du faste inden operationen, men ikke mere end højst nødvendigt, da det kan give kvalme og ubehag.
Du må spise og drikke hvad du har lyst til indtil 6 timer før mødetid. Herefter kun saft og vand eller kaffe og the uden mælk indtil 2 timer før mødetiden. Drik 2 glas saftevand med sukker 2 timer før mødetiden. Medmindre du har fået andet at vide.
Ingen tyggegummi, halspastiller eller lignende mens du faster. Du må gerne skylle munden med vand, men du må ikke synke det.
Du må ikke tage børn med som pårørende.
Du må ikke køre bil i de første 24 timer efter operationen.
Det er en fordel at have en voksen pårørende hos dig det første døgn efter operationen.
Hvis du for nylig er startet ny medicin er det vigtigt at du orienterer os om dette ved ankomst til afdelingen
Dit forløb hos os
Du skal være forberedt på ventetid. Personalet vil løbende holde dig orienteret og du er altid velkommen til at spørge.
Sundhedskort
Vanlig medicin
Indesko (såsom badesandaler/tøfler/hjemmesko)
Løstsiddende behageligt tøj
Læsestof/tablet
Du skal selv sørge for transport til og fra hospitalet. Aftal derfor transport på forhånd.
Du bedes møde i Operation og Opvågning kl. 11 på den dato, der er aftalt med dig i Akutafdelingen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
De fysiske rammer
Du skal benytte indgang B. Tag elevator eller trappe til B2, hvor afsnittet Operation og Opvågning ligger. Ved ankomst skal du scanne dit sundhedskort ved ankomstscanneren og derefter tage plads i venterummet.
Pårørende
Besøg i opvågningen
Patienter i opvågningen har brug for langsomt og i eget tempo at vågne op efter bedøvelsen, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende.
Derfor har du desværre ikke mulighed for som pårørende at følge med ind på Forberedelse og Opvågningen. Vi opfordrer jer til at sige på gensyn i vores ”KYS & KRAM ZONE”.
Kun i særlige tilfælde gives der mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.
Ventetid
Som pårørende har du i ventetiden mulighed for at benytte venteområdet i forhallen, besøge vores kantine eller køre hjem.
Patienterne opfordres til at medbringe deres egne mobiltelefoner, så de selv kontakter jer, når de er vågne igen.
Afhentning af patienten
Det er en stor hjælp, hvis du som pårørende kan afhente patienten. Derfor beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente.
Vær opmærksom på
Medbring din vanlige medicin og aftal med sygeplejersken, hvordan den vanlige medicin tages.
Hvis du stopper med at ryge mindst 6 uger før, at du skal opereres, har du større chance for at få et godt forløb. Læs mere i Sundhedsstyrelsen pjece STOP med at ryge, når du skal opereres. Her kan du også finde hjælp til rygestop.
Vi ved, at man hurtigere føler sig rask, når man har sit eget tøj op. Vi anbefaler derfor, så vidt muligt, at du har dit eget tøj på efter operationen. Medbring derfor løstsiddende behageligt tøj og indendørs fodtøj.
Hospitalet kan ikke påtage sig ansvar for medbragte værdigenstande. Undgå derfor at medbringe større pengebeløb, smykker og lignende, idet hospitalet ikke har erstatningsansvar. Du får et skab til opbevaring af dine personlige ejendele, mens du er i afdelingen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Når du skal hjem
Udskrivelsestidspunktet aftales med kirurgen. I nogle tilfælde finder udskrivelsen sted samme dag direkte fra Opvågningen. Hvis operationen kræver længere indlæggelse, vil du efter Opvågningen blive overflyttet til et af hospitalets sengeafsnit.
Udskrivelsen foregår i tæt samarbejde med dig og dine pårørende. Du vil få informationer om eventuel efterbehandling og kontrol ved udskrivelsen.
Efter udskrivelsen sender vi en beskrivelse af dit behandlingsforløb til din egen læge. Ønsker du ikke dette, bedes du meddele det til personalet.
skal du kontakte den afdeling, som du har fået udleveret telefonnummer til.
Det er derfor vigtigt, at du er aktiv og selv medvirker til genoptræningen. Følg de træningsprogrammer du har fået med hensyn til aktivitet og hvile.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/668808
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.