Undersøgelse af blodtrykket i dine ben (Distal trykmåling)
Gå direkte til:
Undersøgelse af blodtrykket i dine ben (Distal trykmåling)
Du skal have foretaget en distal trykmåling. En distal trykmåling foretages for at afklare om blodforsyningen til benene er nedsat. Dette kan skyldes åreforkalkning eller forsnævring af de pulsårer, som fører blodet til benene.
Forbered dig til undersøgelsen
Tobaksrygning og nikotin påvirker blodomløbet meget negativt og giver forkerte målinger.
Det er ikke muligt at foretage undersøgelsen, hvis benene er hævet pga. væske. Personalet vil være behjælpelige med at tage strømperne af.
Hvis du har brug for smertestillende medicin, skal du kontakte din praktiserende læge på forhånd. Det er ikke muligt at få smertelindring på selve undersøgelsesdagen i afdelingen.
Det kan være en god idé at have en pårørende eller kontaktperson med til undersøgelsen for støtte.
På undersøgelsesdagen
Gå til Indgang A og følg skiltene til A2 Prøvetagningen.
Se indkaldelsesbrev. Det er vigtigt, at du overholder tiden. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at det kan være svært at finde en parkeringsplads ved Regionshospitalet Horsens.
Om undersøgelsen
Du skal ligge roligt ned på en seng, mens du er koblet til måleudstyret. Det er vigtigt, at du kan forholde dig i ro under hele undersøgelsen.
Dit blodtryk måles først på armen med en blodtryksmanchet.
Derefter måles blodtrykket på ankler og tæer ved hjælp af specielle blodtryksmanchetter.
For at sikre en præcis måling bliver dine fødder varmet op med en varmepude, så blodgennemstrømningen forbedres.
Når manchetterne pustes op, kan det føles ubehageligt – særligt hvis du allerede har ømhed eller smerter i benene.
Efter undersøgelsen
Resultatet af distal trykmålingen bliver sendt til den læge eller afdeling, der har bestilt undersøgelsen.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte Prøvetagningen, hvis du har yderligere spørgsmål til undersøgelsen.
Kontakt
Blodprøver og Biokemi
Sundvej 30A 8700 Horsens Gå til indgang A Følg skiltning til Prøvetagningen A2 Vis oversigtskort
Mandag - fredag (undtagen helligdage, 1. maj og 31. december) kl. 10-12.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/691538
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.