1) Fordel kulhydraterne jævnt over hele dagen for at undgå for store svingninger i blodsukkeret.

2) Vælg fortrinsvist kulhydratkilder med højt indhold af kostfibre.

3) Spis 2-3 portioner frugt om dagen og spis kun én portion af gangen.

4) Spis/drik 1/4-1/2 liter mager mælk/syrnet mælkeprodukt om dagen og spis/drik kun ca. 2 dl af gangen.

Sukkerarter:

Sukkerarter er simple kulhydrater, som giver en høj og hurtig stigning i blodsukkeret.

Sukker, honning, druesukker, mælkesukker og frugtsukker er sukkerarter.

Stivelse:

Stivelse er sammensatte kulhydrater, som også påvirker blodsukkeret.

Noget stivelse bliver hurtigt omdannet til sukker og får derfor også blodsukkeret til at stige hurtigt, mens andet giver lidt langsommere blodsukkerstigning.

Kartofler, brød, pasta og ris indeholder primært stivelse.

Kostfibre:

Kostfibre er lange sammensatte kulhydrater, som ikke giver blodsukkerstigning.

De passerer næsten ufordøjet gennem fordøjelsessystemet.

Desuden forsinker de optagelsen af sukker i tarmen og giver en længerevarende mæthedsfornemmelse.

Grøntsager indeholder primært kostfibre.

Der er også kostfibre i rugbrød, fuldkornsbrød, -pasta, -ris og havregryn samt frugt. Blodsukkeret stiger derfor langsommere, når man spiser fuldkornsprodukter end når man spiser f.eks. hvidt brød.

Det er mængden af kulhydrat i hvert måltid, der er afgørende for, hvor meget blodsukkeret samlet set stiger, mens kulhydrattypen er afgørende for, hvordan blodsukkerstigningen forløber over tid.

• ½ dl havregryn (15 g)

• ½ skive rugbrød (25 g)

• 1-2 skiver knækbrød (15 g)

• ½ skive hvedebrød eller ½ bolle (20 g)

• ¼ dl rå ris (15 g) / ¾ dl kogt ris / 40 g kogt ris

• ¼ dl rå pasta (15 g) / ¾ dl kogt pasta / 40 g kogt pasta

• 1 stk. kartoffel (60 g)

• 1 æble (100 g)

• ½ banan (50 g)

• 1 spsk. rosiner (15 g)

• 1 glas mælk (2 dl)

• 3 stk. pålægschokolade (12 g)

• 1 flødebolle

• 4 stk. lakridskonfekt (14 g)

• 1 dl juice

• 1 øl (330 ml).