Når du har nedsat appetit og svært ved at holde vægten, er det nødvendigt at spise anderledes end den sædvanlige fedtfattige og fiberrige diabeteskost. Du har brug for at spise mere fedtstof, flere måltider og vælge drikkevarer, der indeholder energi.
Sådan gør du
Anvend plantemargarine, mayonnaise, remoulade, pesto, olivenolie eller mayonnaisesalater på brødet.
Anvend raps-, olivenolie eller flydende oliemargarine til stegning og bagning.
Kom gerne en klat plantemargarine eller olie i kartoffelmos, ris, pasta, suppe, stuvning, sovs, grød og lign.
Brug pesto og salatmayonnaiser på flütes, kartofler, ris og pasta.
Kom evt. madlavningsfløde i sovs og gryderetter.
Brug olie-/eddikedressing på salater/grøntsager (og begræns indtaget af grøntsager).
F.eks:
Bolle med plantemargarine, nøddesmør eller andet pålæg
Alle slags nødder: Mandler, hasselnødder, cashew, paranødder, pistacie, pekan, pinjekerner, valnødder. Undgå typer med salt.
Ymer/yoghurt
Oliven.
Spis desuden gerne 2 retter mad til det varme måltid. F.eks. 1 flydende ret som suppe, grød eller frugtgrød, hvis du oplever, at det er nemmere at få flydende mad ned.
F.eks.:
Fed fisk som laks, sild, sardin, hellefisk, makrel, stenbider og ørred
Magert kødpålæg og gerne 2 skiver pålæg pr. ½ skive brød
Avocado
Pynt med mayonnaise, remoulade, pesto, olivenolie eller mayonnaisesalater
Vælg drikkevarer med højt indhold af energi (kJ) og gerne proteiner:
Sødmælk
Kærnemælk med piskefløde
Hjemmelavet proteinrig drik uden sukker (se opskrift under ”Mere information”)
Færdiglavede tilskudsdrikke. Kan købes på apoteket. Ved lægeordination gives tilskud fra sygesikringen. Du kan få råd og vejledning om tilskudsdrikke hos din kliniske diætist.
Det næstbedste er mager mælk, kaffe/te med fløde/mælk, danskvand, vand, saft og sodavand uden sukker.
Undgå:
Juice
Æblemost
Saftevand og sodavand med sukker
Spis en multivitamin-/mineraltablet hver dag.
Videre forløb
Anbefalingerne i denne information vil som regel få blodsukkeret til at stige. Når du følger anbefalingerne i denne information, er det derfor en god idé hyppigt at måle blodsukker.
Hvis blodsukkeret stiger, kan det være nødvendigt med ændring i den medicinske behandling. Kontakt da din egen læge.
Når vægten er stabiliseret og appetitten er normal igen, anbefales du at spise efter anbefalingerne for den sædvanlige diabeteskost.
Mere information
1 dl ymer
2,5 spsk. kvark/fromage frais/skyr
1 stk. pasteuriseret æg
2,5 dl kærnemælk
kunstigt sødestof efter smag
evt. citronsaft/-skal
evt. vaniljepulver
Ymer og kvark piskes godt sammen.
Pasteuriseret æg og kærnemælk piskes i. Det hele smages til med sødestof og evt. citron eller vanilje.
Drikken opbevares i køleskab og kan holde sig i ca. 2 dage.
Hele portionen indeholder ca. 1050 kJ og 25 g protein.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/690702
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.