Afhængig af sædkvaliteten vurderer lægen, hvilken behandling vi kan tilbyde.
Der kan være mange årsager til nedsat sædkvalitet. Hyppigt kender man ikke årsagen.
Forbered dig til undersøgelsen
Mindst 2 dage inden forundersøgelsen skal du aflevere en sædprøve i klinikken. Denne analyseres og kasseres derefter.
Når vi planlægger insemination/ægudtagning skal du igen aflevere en sædprøve.
Lav sædprøven den dag, din partner skal insemineres/den dag æggene tages ud - enten hjemme eller i et rum, vi har i klinikken.
Aflevér sædprøven i skabet ved sædlaboratoriet mellem kl. 07.30-09-00.
Sikr dig, at der er label med dit og din partners navn og korrekt cpr-nummer på glasset.
Husk at aflevere det udfyldte skema sammen med glasset.
Følgende information er tiltænkt de par, hvor mandens sædceller anvendes til befrugtning. De fleste mænd er optaget af hvordan de kan levere en god sædprøve, den dag æggene skal befrugtes. Det har vi nogle råd til:
Udløsning minimum 2 gange om ugen. Gerne udløsning hver anden dag, hvis det er muligt.
Udløsning dagen før aflevering af sædprøve.
Sædprøven bliver ikke tilsvarende bedre ved sædafgang hver dag.
Ovenstående anbefalinger gælder fra kvinden starter på hormonstimulation - det vil sige typisk et par uger inden sædprøveaflevering. Anbefalingerne skal helst ikke opfattes som et yderligere pres for manden, men nærmere som en rettesnor. Langt de fleste afleverer en god sædprøve selvom de afviger lidt i anbefalingerne.
Spis sundt og varieret
Undgå for meget kaffe og sodavand
Undlad helt rygning. Herunder snus og e-cigaretter
Ingen anabolske steroider
Alkohol med måde
Undgå sædevarme og spabad og sauna
Motion: 30 min. dagligt.
På undersøgelsesdagen
Lav sædprøven ved masturbation (onani). Undgå spild.
Lav sædprøven i det udleverede glas. Anvend ikke et kondom, da det påvirker sædcellerne.
Luk glasset omhyggeligt.
Anbring glasset i en lomme tæt på kroppen under transport, så sæden ikke bliver kold.
Sædprøven må være max. 2 timer gammel, når du afleverer den i klinikken.
Mere information
Private firmaer tilbyder en SDI-test til ca. 2.500 kr, der kan fortælle hvor stor en del af sædcellerne, som har DNA-skader.
Testen giver et tal for hvordan din status er nu.
En SDI-test kan IKKE være med til at udvælge de bedste sædceller - kun sige hvor mange der har ”DNA-skader”. (Desuden er det er jo en anden sædprøve der anvendes ved behandlingen).
Rådgivningen efter testen er ofte, at du anbefales at forbedre din livsstil (stopper rygning, motionere etc), samt evt indtage antioxidanter, som i flere studier kunne se ud til at bedre sædkvaliteten. Antioxidanter fås bl.a. via omega-3-fedtsyrer, som bl.a. findes i fisk. Man kan efter 3 måneder få ny SDI-test (for ekstra 2.500kr) for at få påvist, om det har hjulpet på tallet for DNA-skader.
Kontakt
Mere information
Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Horsens Sundvej 30C Indgang C 8700 Horsens
Sekretariatet: Hverdage kl. 9.00-12.00 på tlf. nr. 7842 6562.
Fertilitetsklinikken Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 139 Indgang H14, Plan 2 Krydspunkt H209 8200 Aarhus N Tlf.: Kontakt Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Horsens på tlf. 7842 6562.
Hvis du har spørgsmål til din behandling: Se om du kan finde svar i den relevante patientinformation, under "Hyppigt stillede spørgsmål" på vores hjemmeside eller i Emento-app'en. Hvis ikke du finder svar, kan du skrive til klinikken.
Hvis du har akutte spørgsmål uden for klinikkens åbningstid, skal du ringe til Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/1272585
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.