Du skal regne med nogle gener og sygemelding i ca. 3 uger, afhængigt af dit arbejde.
Du skal anvende støttebind den første uge. I denne periode må du aktivt bøje og strække armen indenfor smertegrænsen.
Tilbagevending til kontaktsport, ketchersport, springgymnastik og lignende: ca. 3 måneder.
Anden sport som løb, cykling, svømning: ca. 6 uger.
Øvelser
Øvelsesprogrammet startes op efter du har været til kontrol ved fysioterapeut ca. 1 uge efter skaden.
Trin 1: Bevægelighedsøvelser
Laves 3-4 x dagligt med ca. 15 gentagelser. Stillingen holdes i 3-5 sekunder. Du skal især have fokus på at strække albuen.
Trin 2: Styrke og stabilitseøvelser
Laves 10 x 3 gentagelser ca. hver 2. dag.
Du skal først gå videre til trin 2, når du har fuld bevægelighed i albuen og dine smerter er reduceret.
Du vil mærke, at det strammer/strækker omkring albuen under øvelserne, men du skal respektere smerter og evt. hævelse.
Øvelse: Albue mobilitet.
Udgangsposition: Stående ved et bord med håndfladen på træningsarmen placeret på bordet. Modsatte hånd griber om albuen på træningarmen.
Træning: Stræk forsigtigt albuen mod yderstilling. Den modsatte hånd understøtter bevægelsen.
Øvelse: Albue mobilitet.
Udgangsposition: Siddende på en stol. Tag fat omkring håndleddet på træningsarmen.
Træning: Bøj træningsarmen så meget som muligt og pres bøjningen yderligere med modsatte hånd.
Øvelse: Albue mobilitet.
Udgangsposition: Sid ved et bord med overarmen ned langs siden af kroppen. Tag fat i underarmen på træningsarmen helt nede ved håndleddet.
Træning: Drej underarmen udad, så håndfladen vender op mod loftet eller så langt du er instrueret i.
Øvelse: Styrkeøvelse.
Udgangsposition: Stå med front mod væg.
Træning: Læn kroppen med strakte arme i skulderhøjde mod væggen. Bøj armene med albuerne tæt til kroppen. Stræk ud igen.
NB! Undgå øget lændesvaj.
Øvelse: Styrkeøvelse
Udgangsposition: Stå på elastikken med den ene fod og ryggen i neutralstilling. Afstand mellem fødderne svarende til hoftebredde
Træning: Fat om elastikenden med hånden, armen holdes strakt og håndfladen vender opad. Bøj og stræk albuen. Elastikken skal yde modstand mod bevægelsen.
NB! Håndleddene skal holdes lige.
Øvelse: Styrkeøvelse.
Udgangsposition: Stående med ryggen i neutralstilling. Stå på elastikken, fat om elastikenderne bag hovedet med begge hænder. Hold albuerne bøjede og armene ind til hovedet.
Træning: Spænd muskelkorsettet. Stræk albuerne, så modstanden fra elastikken øges. Bøj albuerne igen.
Mere information
Billeder og øvelsesbeskrivelser er lånt efter aftale med CADDI.dk
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/677308
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.