Træningsprogram 7.-9. uge efter overrivning af akillessenen
Gå direkte til:
Træningsprogram 7.-9. uge efter overrivning af akillessenen
Vær opmærksom på
Anvend fortsat Walker-støvlen når du belaster foden. Du må nu fjerne den sidste kile i Walker-støvlen.
Du må undvære Walker-støvlen om natten og når foden i øvrigt ikke belastes.
Du kan begynde at udtrappe brugen af stokke ved gang. Du må støtte det, du kan på det skadede ben. Det skal fortsat være uden, at du oplever smerter fra akillessenen.
Øvelser
Udgangsposition: Siddende med fødderne på gulvet.
Træning: Lad fødderne hvile med hele fodsålen på gulvet. Løft hælen op mens forfoden bliver på gulvet. Sænk hælen igen.
Bemærk: Øvelsen udføres uden Walker-støvlen på. Hvis du mærker et stræk i akillessenen i udgangsstillingen, kan du flytte fødderne lidt længere væk fra stolen og starte derfra. Udfør øvelsen 10-15 gentagelser 2-3 gange dagligt.
Udgangsposition: Siddende på kanten af en stol med en pose eller viskestykke under den skadede fod. Både knæ og fod skal starte i en vinkelret stilling.
Træning: Glid foden så langt frem som muligt uden at løfte tæerne og træk tilbage til udgangsstillingen igen. Hvis du mærker stramhed i akillesenen under øvelsen, skal du ikke glide foden så langt tilbage.
Bemærk: Øvelsen udføres uden Walker-støvlen på. Udfør øvelsen 10-15 gentagelser 2-3 gange dagligt
Mere information
Billeder og øvelsesbeskrivelser er lånt efter aftale med CADDI.dk
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/677862
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.