Sådan skal du bruge skinnen
Du skal anvende fingerskinnen hele døgnet. Den skal bruges til og med 6 uger efter operationen.
Håndledsskinnen bruges til og med 5 uger efter operationen. Den må tages af ved udførelse af øvelser.
Sådan skal du træne
Fortsæt med samme fingerøvelser som vist ved 0-4 uger.
- Du må træne bevægelighed af håndleddet med fingerskinnen på hånden. Tag håndledsskinnen af.
- Undgå at bøje håndled og fingre samtidigt.
Husk at tage håndledsskinnen på igen efter træning indtil 5 uger efter operationen.
Øvelse 3
Bøj og stræk håndleddet. Undgå at bøje fingrene samtidig med, at du bøjer håndleddet nedad.
Brug af hånden i daglige gøremål, 4 uger efter operationen.
En vigtig del af træningen er at bruge hånden til dine daglige gøremål.
Det er vigtigt, at brugen af hånden og belastningen, som kommer gennem aktiviteterne, øges gradvist de kommende uger.
Hånden må bruges i lette til medium tunge aktiviteter, som f.eks.:
- Bladre i avis/bog
- Påklædning med løstsiddende tøj
- Vaske dig, rede hår
- Anvende kniv/gaffel til blød kost
- Lettere kontorarbejde (tastaturarbejde, telefonpasning)
- Vaske hår
- Klemme vand af en lille klud
- Tørre støv af
- Lettere madlavning
- Køre bil, skifte gear
Brug af hånden i daglige gøremål, 5 uger efter operationen.
Hånden må bruges til tungere aktiviteter, som f.eks.:
- Vride en stor klud
- Madlavning, bagning
- Rengøring
- Slå græsplæne
- Cykling
- Svømning
- Al påklædning
- Rive bede