Sådan skal du bruge skinnen
Den opererede finger kan ikke strækkes helt:
Ergoterapeuten vurderer, om du skal anvende skinner dag og nat i yderligere to uger. Du følger træningsprogrammet for uge 0-5.
Den opererede finger kan strækkes helt:
Skinnen bruges kun om natten og i situationer med fare for belastning af hånden - i endnu en uge. Du følger træningsprogrammet efter 5 uger.
Sådan skal du varme op
Din hånd er hævet:
Lav øvelse mod hævelse i 5-10 minutter.
Din hånd er ikke er hævet:
Opvarm hånden i 40 grader varmt vand i ca. 10 minutter. Bøj og stræk fingrene i vandet.
Sådan skal du træne
Du skal have instruktion fra ergoterapeuten, inden du begynder at træne øvelser og bruge hånden til dine daglige gøremål. I "Mere information" finder du en vejledning til, hvilke daglige gøremål du kan starte med. I forbindelse med træning og brug af hånden, kan der opstå en forbigående ømhed, som skal aftage efter et par timer.
Træn fingerens bevægelighed sådan:
- Træningsprogrammet udføres 3-4 gange dagligt.
- Hver øvelse gentages 10-20 gange.
- Øvelserne udføres forsigtigt. Stop bevægelserne når du mærker, at det strammer.
Fingerleddene:
Øvelse 1
Bøj fingrene i en glidende bevægelse, først yder- og mellemled og til sidst grundleddene. Stræk fingrene.
Øvelse 2
Bøj fingrenes grundled. Hold mellem- og yderled strakte. Stræk fingrene.
Øvelse 3
Hold fingrenes grundled strakte. Bøj i mellem- og yderled. Stræk fingrene.
Øvelse 4
Spred og saml fingrene.
Øvelse 5
Læg underarm og hånd på et bord med håndfladen nedad. Stræk hver finger for sig, så den løftes fra bordet.
Øvelse 6
Bøj håndleddet nedad med afslappede fingre. Bøj håndleddet opad med afslappede fingre.