Tommelfingerens strækkesene, genoptræning efter operation
Gå direkte til:
Tommelfingerens strækkesene, genoptræning efter operation
Du har fået syet en strækkesene til tommelfingeren.
Strækkesenerne har stor betydning for håndfunktionen. De forbinder musklerne med knoglerne og giver dig mulighed for at strække fingerleddene og derved bruge hånden til meningsfulde daglige gøremål.
Efter den skadede sene er syet sammen, begynder helingsprocessen. Strækkesenen bliver gradvist stærkere, men er ikke stærk før der er gået omkring 12 uger. Derfor er det vigtigt, at du følger ergoterapeutens instruktioner vedrørende træning og brug af skinne for at undgå at senen springer igen.
Det væv, som ligger omkring senen heler også, hvilket giver risiko for, at sene og væv vokser sammen og derved hæmmer bevægeligheden. For at mindske risikoen for dette skal du igang med at træne. Træningens formål er at bevare så meget af senens glideevne i forhold til det omgivende væv som muligt, uden at den syede sene springer.
Vær opmærksom på
ved mistanke om, at senen er sprunget/gået i stykker.
ved mistanke om betændelse i såret.
hvis din hånd eller arm hæver voldsomt.
hvis skinnen går i stykker.
Hvis du går for længe uden at reagere, kan det komplicere dit forløb.
Udenfor Fysio- og Ergoterapiens åbningstid kan du kontakte Skadestuen. Skadestuens kontaktoplysninger kan du finde på deres hjemmeside.
Hvis du har smerter i hvile eller ikke kan sove for smerter, så kontakt din læge eller ergoterapeuten.
Lav øvelsen hver time.
Ræk armen i vejret så højt som muligt. Bøj og stræk albue og skulder 10 gange, som vist på billedet, i et roligt tempo.
Om dagen
Placér hånd og albue over hjertehøjde. Det kan f.eks. være på ryglænet på en sofa eller på nogle puder eller bøger på et bord.
Når du går omkring må du gerne have armen langs siden og bevæge armen naturligt.
Om natten
Placér evt. armen på nogle puder eller ved siden af kroppen.
Øvelser
Du skal anvende skinne
For at beskytte senerne mens de vokser sammen, skal du anvende en skinne hele døgnet til og med 5 uger efter operationen. Skinnen må ikke tages af i de 5 uger.
Sådan skal du træne
Øvelserne skal laves med skinnen på som vist i træningsprogrammet.
Du skal træne fire gange dagligt.
Gentag hver øvelse fire gange.
Du skal stoppe bevægelsen når du mærker, at det strammer i hånden.
Øvelse 1
Start med at løsne stroppen ved tommelfingeren. Stræk tommelfingeren langsomt op fra skinnen, som vist på billedet. Før langsomt tommelfingeren ned til skinnen igen.
Øvelse 2
Lav en kradsebevægelse med tommelfingeren i skinnen. Øvelsen skal udføres langsomt og forsigtigt og indtil det strammer. Stræk fingeren efter hver kradsebevægelse. Husk at lukke stroppen på skinnen når du er færdig med at træne.
Sådan skal du bruge skinnen
Brug skinnen endnu en uge om natten og i risikobetonede situationer om dagen.
Sådan skal du træne
Du skal have instruktion fra ergoterapeuten inden du begynder på øvelserne.
Træningsprogrammet udføres 3-4 gange dagligt.
Hver øvelse gentages 10-20 gange.
Øvelserne udføres forsigtigt. Stop bevægelserne når du mærker, at det strammer.
Du må begynde at bruge hånden til lette daglige gøremål, følg vejledningen bagerst i denne information.
I forbindelse med træning og brug af hånden, kan der opstå en forbigående ømhed, som skal aftage efter et par timer.
Sådan skal du varme op
Din hånd er hævet:
Lav øvelse mod hævelse i 5-10 minutter
Din hånd er ikke er hævet:
Opvarm hånden i 40 grader varmt vand i ca. 10 minutter. Bøj og stræk fingrene i vandet.
Øvelse 1
Hold om tommelfingeren, som vist på billedet. Bøj og stræk yderleddet.
Øvelse 2
Bøj og stræk grundleddet.
Øvelse 3
Placér hånden i håndkantsstilling. Bevæg tommelfingeren væk fra de øvrige fingre, som når du tager om et glas. Før tommelfingeren tilbage mod pegefingeren.
Øvelse 4
Læg hånden på et bord. Før tommelfingeren væk fra de øvrige fingre og tilbage mod pegefingeren.
Øvelse 5
Læg hånden på et bord. Håndfladen skal vende nedad. Løft tommelfingeren fra bordet.
Øvelse 6
Lav et O med tommel og pegefinger. Før derefter tommelfingeren til spidsen af langfinger, ringfinger og lillefinger. Stræk tommelfingeren helt ud efter hver finger.
Mere information
Denne oversigt er vejledende for, hvornår du tidligst må begynde at udføre de forskellige aktiviteter. Senens styrke genoprettes langsomt, det er derfor vigtigt, at brugen af hånden gradvist øges. Undgå at udsætte hånden for en pludselig eller stor belastning. Tag ikke hårdt fat om ting, og vær bevidst om grebet. Du skal have stabilitet i dit håndled.
Drøft dine gøremål med din ergoterapeut inden du går i gang, da vejledningen kan variere fra person til person. Det er ikke sikkert, at du kan udføre aktiviteterne på tidspunktet, som er angivet i skemaet.
0-5 uger
Du må ikke bruge den opererede hånd til at udføre daglige gøremål
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/679206
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.