Bevægelse og brug af kroppen giver næring til brusken og styrker leddene. I dag er der enighed i fagmiljøet om, at almindelig brug og belastning af hænderne ikke fremskynder sygdommen, men tværtimod bidrager til at opretholde bevægelighed og håndkraft.

Når du har artrit/artrose er det ikke ualmindeligt at opleve smerter i hænderne, når du bruger dem i hverdagen. Nogle oplever også smerter efter aktivitet. Øgede smerter betyder ikke, at du skal stoppe med aktiviteten. I stedet skal du udføre aktiviteten på en mindre belastende måde, med lavere intensitet, eller ved at lægge pauser ind i aktiviteten.

Bevægelse giver næring til leddene. Desuden bliver der fremkaldt impulser fra leddene, som hæmmer smerteimpulserne derfra. Bevægelse kan altså dæmpe smerter, samtidig med at leddet får næring. Dette er en af årsagerne til, at det er vigtigt at være i aktivitet. Du må derfor forsøge at tilpasse aktiviteterne til varierende dagsform og smerter.

Det er hensigtsmæssigt at finde balance mellem aktivitet og hvile. Dette indebærer blandt andet at variere de aktiviteter, du fylder dagen med, tage pauser og undgå ensidigt arbejde. Ved at tage pauser bliver musklerne ikke så trætte, og det bliver muligt at øge den totale fysiske aktivitet.

Nogle gigtsygdomme kan medføre øget træthed, så det bliver nødvendigt at fordele kræfterne. Ergonomisk brug af kroppen kan være en måde at reducere energiforbruget.

Prøv at:

• planlægge aktiviteten.
• undgå at være i gang med anstrengende aktiviteter for længe.
• fordele arbejdsopgaverne, hvis det er muligt, sådan at andre kan tage de tungeste opgaver.
• placér det du bruger mest, samt tungere genstande, let tilgængeligt.
• tænk over, hvad du ønsker at bruge tid og kræfter på.
• bruge hjælpemidler for at spare energi og kræfter, og for lettere at kunne arbejde i rigtige arbejdsstillinger.

Mine udfordringer:

__________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________

Benyt dig af alternative arbejdsteknikker. 

Brug f.eks. håndflade fremfor fingergreb og underarm fremfor hånd. De store led er omkranset af større muskler og tåler tungere belastning end små led.

Ved arbejde med belastning fås den bedste trykaflastning, når leddet holdes i midterstilling, fordi brusken i leddene er tykkest på midten. I midterstilling er leddene stabile og håndkraften udnyttes godt.

Fingrenes midterstilling er i let bøjet stilling. Fingrene er konstrueret til præcisionsarbejde, men ikke til kraftbetonet arbejde.

Håndleddets midterstilling er i en lige forlængelse af underarmen og med hånden let bagoverbøjet. Håndleddet er konstrueret til både præcisionsarbejde og belastende arbejdsopgaver.

Jo flere led du inddrager, jo mindre belastning på det enkelte led. Brug f.eks. begge hænder, hvor det er muligt (også selvom du godt kan med én hånd), eller brug håndfladerne

Tykke greb holder fingrene i midterstilling. Ledbånd og ledkapsel undgår uhensigtsmæssig udspænding, og belastning på de små fingerled bliver mindre.

Håndleds- og fingerskinner har til formål at reducere smerter og bedre funktion ved at give støtte til og beskyttelse af led.

Ved at skifte mellem gribe/slippe eller bøje/strække, skifter musklerne mellem spænding og afslapning. Det medfører god blodgennemstrømning i musklerne, som dermed undgår hurtig udtrætning.

Hvis statisk arbejde, hvor leddene konstant holdes i samme stilling, ikke kan undgås, er det vigtigt at holde hyppige pauser, hvor musklerne bevæges igennem.

Hvis du sammen med ergoterapeuten og lægen vurderer, at du har brug for et træningsforløb for at indarbejde ergonomiske arbejdsmetoder, kan ergoterapeuten udarbejde en genoptræningsplan til træning ved en kommunalt ansat ergoterapeut.