Denne patientvejledning er en oversættelse af dele af et materiale udarbejdet af ergoterapeuterne Randi Nossum og Siri Darre ved St. Olavs hospital i Trondheim, Åse Klokkeide ved Rehab Vest i Haugesund, Ruth Else Mehl ved Haukeland Universitetssykehus i Bergen, Merete Herman og Tove Nilsen ved Diakonhjemmet Sykehus i Oslo, og Nina Østerås og Ingvild Kjeken ved Nasjonal kompetansetjeneste for revmatologisk rehabilitering, Diakonhjemmet Sykehus, Oslo, samt brugerrepræsentant Øyvor Andreassen, Diakonhjemmet Sykehus. Billederne anvendes med tilladelse fra forfatterne.

Pjecen er oversat til dansk af ergoterapeut Anne-Marie Haaning Sigh.

Artrose er den mest almindelige af de reumatiske sygdomme. Det er en ledsygdom, som over tid gør, at brusken i leddet nedbrydes. Tidligere brugte man betegnelsen ”slidgigt”, men dette er et misvisende begreb, fordi det kan forstås som, at brusken eller leddet er nedslidt på grund af brug. I dag betragter man mere artrose som en sygdomstilstand, hvor den normale og fine balance mellem nedbrydning og nydannelse af ledbrusk er forandret.

Sygdommen rammer flest kvinder og forekomsten øges med stigende alder. Artrose optræder oftest i knæ, hofter, hænder og i rygsøjlen. Typiske symptomer er smerte og stivhed i leddene. Man kan udvikle stivhed og fejlstillinger i leddene, og nogle kan mærke øget træthed (fatigue).

Diagnosen håndartrose stilles hovedsageligt på baggrund af klinisk undersøgelse ved en læge, og kan bekræftes ved hjælp af røntgen og ultralyd. Ved artrose i hænderne rammes først og fremmest fingrenes yderled og mellemled, og tommelens rodled. Man kan ofte se tydelig knogletilvækst i form af knuder ved yderleddene, en generel fortykkelse omkring mellemleddene, og at leddet i tommelens rodled træder lidt tydeligere frem.

Symptomerne starter ofte med diffuse smerter i tommel eller i fingrenes mellem og yderled. Styrken i håndgrebet bliver svækket, og man kan få vanskeligt ved f.eks. at vride klude og åbne låg. Det kan også blive vanskeligt at udføre aktiviteter, som kræver fine bevægelser og præcision. Fingrene er oftest mest stive om morgenen og når man har været i ro. Dette aftager ofte, når man bevæger sig. Mange oplever, at generne forværres ved kulde og ved vejrforandringer.

Fra tid til anden er leddene betændte med øget varme, ømhed og rødme. Betændelsen er ofte beskeden og forbigående. Indimellem kan der forekomme anfald af akut smerte og hævelse. Artrose i tommelens rodled fører ofte til smerter i hele tommelen. Smerterne kan også stråle op over håndleddet. Enkelte udvikler fejlstillinger i de andre led i tommelen som følge af artrose i rodleddet.

Bevægelse og brug af kroppen forbedrer ernæringen til brusken og styrker leddene. I dag er der derfor enighed om at almindelig brug og belastning af hænderne ikke fremskynder sygdommen, men tværtimod bidrager til at opretholde bevægelighed og håndkraft.

Generne ved håndartrose kan også aftage med årene og er sjældent invaliderende.

En person med håndartrose kan have smerter og nedsat gribefunktion, som påvirker udførelsen af daglige aktiviteter. De fleste af os udfører aktiviteter automatisk uden at tænke over, hvordan leddene bliver belastet. Når man har håndartrose, kan alternative arbejdsteknikker og enkle hjælpemidler gøre det lettere at udføre ønskede aktiviteter med mindst mulig smerter.
Prøv også at få balance mellem aktivitet og hvile - tag pauser, variér arbejdsstillinger og undgå ensidigt arbejde.

Tykke greb giver mindre belastning på leddene.

At bruge håndfladerne og at bære med begge hænder fordeler belastningen over flere led. 

Når man bærer med håndleddene i midterstilling er leddene stabile og håndkraften udnyttes godt.

Flyt belastningen fra små til store led. De er omkranset af større muskler og tåler tungere belastning end små fingerled.

Brug udstyr som gør arbejdet lettere, f.eks. som let stegepande og praktiske hjælpemidler.

Redskaber med tykke og vinklede skaft giver et bedre greb og mindre smerte. 

Med gummihandsker og skruelågsåbner bliver grebet bedre.

Saks med fjedrende greb fordeler belastningen over flere led.

Ved artrose i tommelens rodled kan brug af støtteskinner stabilisere leddet, sådan at man forebygger fejlstillinger og opnår smertelindring og bedret funktion. Forskning viser at brug af en stiv støtteskinne om natten over tid reducerer smerter. Samtidig kan det at bruge en mindre støtteskinne om dagen gøre det lettere at udføre belastende aktiviteter, når man har smertefulde eller ustabile led.

Natskinnen bør bruges så meget som muligt.

Hvilken type dagskinne, som er bedst, varierer fra person til person.

Dagskinnen bør også bruges så meget som mulig, og især når man belaster hænderne.

Artrose kan i dag ikke kureres. I behandlingen ønsker man at opnå smertelindring, at bedre funktionen og at bremse sygdomsprocessen i leddene. Bevægelse og brug af kroppen bedrer ernæringen til brusken og styrker leddene. Træning og øvelser for at vedligeholde bevægelighed og styrke muskulaturen, kan reducere smerte og bedre fysisk funktion på lang sigt.

Øvelserne kan laves når som helst og hvor som helst, men du bør koncentrere dig om opgaven og gennemføre øvelserne rigtigt.
Mange erfarer, at det er enklere at gennemføre træningen på et fast tidspunkt, og gerne også et fast sted. Sid ved et bord, eller brug armlænene på en stol, sådan at underarmene hviler godt på underlaget. Vær opmærksom på, at du sænker og slapper af i skuldrene, før du starter, og at du trækker vejret godt undervejs.

Før du begynder træningen, kan du varme op ved at smøre hænderne ind med fugtighedscreme og massere cremen godt ind i hænderne. De fleste øvelser udføres 5 gange de første 2 uger. Derefter kan du øge til 10 gange og fortsætte med det.

Det er ikke unormalt, at det murrer lidt bagefter, særligt de første gange. Dette vil imidlertid aftage, når led og muskler bliver blødere og stærkere. Vedvarer smerterne, bør man justere træningen i en periode og så hellere øge igen, når smerterne er faldet til ro.  

For ikke at glemme træningsprogrammet, kan det være klogt at træne på faste tider hver uge. Du kan lave træningen i forlængelse af en anden aktivitet, f.eks efter du har læst avisen, efter du har spist, eller mens du ser nyheder.

Tommelens åbningsgreb.

Læg hånden på bordet med lillefingersiden ned mod underlaget. Åbn hånden som om du skal gribe om en flaske.

OBS: Alle yderled skal være let bøjede. Start med 5 gentagelser og øg efterhånden til 10 gentagelser.

Start med at åbne hånden, som om du skal gribe om en flaske. OBS: alle yderled skal være let bøjede. Før spidsen af tommelen mod spidsen af pegefingeren og åbn hånden igen. Før derefter spidsen af tommelen mod spidsen af langefingeren, åbn, mod spidsen af ringefingeren, åbn, mod spidsen af lillefingeren, og åbn hånden.

OBS: Alle fingerled skal være let bøjede, når fingerspidserne mødes, og du skal åbne hånden mellem hver gang fingerspidserne mødes. Start med 5 og øg efterhånden til 10 gentagelser.

Knyt hånden ved at bøje alle fingrene med fingerspidserne ind mod håndfladen. Bevægelsen skal starte med at bøje mellem- og yderled, og til slut grundleddene. Tæl langsomt til fem, mens du holder hånden knyttet, før du strækker fingrene ud igen. Start med 5 og øg efterhånden til 10 gentagelser.

(Udelades ved meget smertefuldt rodled). 

Lad hånden hvile på et underlag. Læg en elastik i ottetal rundt tommelen lige under det yderste led, og rundt om de andre fingre, som vist på billedet (mellem mellemled og grundled). Før derefter tommelen til siden, som om du skal gribe om en flaske, hold yderstillingen, mens du tæller til 5, og slap så af.

OBS: tommelens yderled skal hele tiden være let bøjet. Start med 10 gentagelser og øg efterhånden til 15. Efterhånden som du bliver stærkere, kan du bruge en tykkere elastik eller flere elastikker sammen.

Klem om en pølle med maksimal kraft (klem så hårdt du kan) og slip. Start med 10 gentagelser og reducer til 5.

Hold en træningselastik mellem hænderne og træk elastikken ud. Håndleddene skal holdes i ro i neutral stilling under udførelsen af øvelsen (som på billedet). Træk ud, hold i 5 til 10 sekunder og slip. Start med 5 gentagelser og øg efterhånden til 10.

OBS: Skuldrene skal være sænkede under øvelsen.

Spred fingrene, inklusive tommelen, så godt du kan uden at hjælpe til med den anden hånd. Hold i 30 sekunder, slap af. Lav øvelsen i alt 3 gange.

Læg håndfladen mod bordet. Brug den anden hånd og pres mellem- og yderleddene ned mod bordpladen. Hold i 30 sekunder og slap af. Gennemfør øvelsen tre gange.

Alternativ

Hvis det er smertefuldt at trykke direkte på leddet, er det bedre at lægge en finger på hver side af leddet og presse leddet mod bordfladen. Dette gentages for hvert af de andre mellem- og yderled.

Gentag øvelsen tre gange.