Træningsprogram 6 uger-3 måneder efter hofteartroskopi
Gå direkte til:
Træningsprogram 6 uger-3 måneder efter hofteartroskopi
Øvelser
Øvelsesprogrammet er opbygget således, at du starter med øvelserne, som er markeret med trin 1. Gå først til trin 2 i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne, uden at du oplever forværring i smerter og hævelse.
Trin 1 udføres hver anden dag med 2-3 sæt af 10-15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.
Trin 2 udføres hver anden dag med 2-3 sæt af 10-15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.
Det er fortsat vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdagsaktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve smerter efterfølgende. Får du smerter, som fortsætter flere timer efter endt aktivitet, er det tegn på overbelastning.
Udgangsposition: Siddende på kondicykel. Hæv evt. sadlen en smule, da dette hjælper med til at kunne træde pedalerne hele vejen rundt. Du må begynde at sætte mere belastning på.
Træning: Cykel i et jævnt tempo.
(Billeder og øvelsesbeskrivelse er lånt efter aftale med CADDI)
Udgangsposition: Lig på ryggen med begge ben bøjede.
Træning: Spænd ballerne og løft bagdelen fra underlaget, så hoften er så strakt som muligt. Stræk det opererede ben og hold stillingen i 10 sekunder uden at "tabe" hoften.
(Billeder og øvelsesbeskrivelse er lånt efter aftale med CADDI)
Udgangsposition: Lig på den raske side.
Træning: Spænd mavemusklerne og "sæt navlen". Drej tæerne mod loftet og løft det opererede ben.
(Billede og øvelsesbeskrivelse er lånt efter aftale med CADDI)
Udgangsposition: Stå på det raske ben.
Træning: Sving det opererede ben frem og tilbage. Hold hoften stabil under øvelsen. Gentag med modsatte ben, så det opererede ben nu skal holde stabiliteten.
(Billede er lånt fra Int J Sports Phys Ther. 2011 Sep; 6(3): 206–223.)
Udgangsposition: Stå med ryggen i neutralstilling. Placér en tæppeflise eller pose under det ikke-opererede ben.
Træning: Før foden ud til siden og tilbage. Før evt. foden bagud og fremad. Når du bøjer knæet, skal knæet "følge" 2. tå.
Bemærk: Under øvelsen skal du forsøge at opretholde en stilling, hvor hoften, knæet og foden er på en lige linie.
(Billeder og øvelsesbeskrivelse er lånt efter aftale med CADDI)
Udgangsposition: Stå på det raske ben
Træning: Før det opererede ben skråt bagud. Gentag evt. med modsatte ben.
Bemærk: Standbenet skal holdes strakt, men ikke overstrakt.
(Billede og øvelsesbeskrivelse er lånt efter aftale med CADDI)
Udgangsposition: Opereret hofte skal være ned mod gulvet. Hold fod, knæ, hofte og skuldre på en lige linje.
Træning: Løft hoften fri fra underlaget. Gentag evt. modsat.
(Billede er lånt fra Int J Sports Phys Ther. 2011 Sep; 6(3): 206–223.)
Udgangsposition: Stå med vægt på det opererede ben.
Træning: Bøj forover med neutralstilling i lænderyg og returnér til udgangsstillingen.
(Billede er lånt fra Int J Sports Phys Ther. 2011 Sep; 6(3): 206–223.)
Udgangsposition: Skridtstående og hænderne på hoften.
Træning: Fald frem på det opererede ben, lav en dyb knæbøjning. Gentag evt. med modsatte ben.
Bemærk: Undgå at komme for langt ud over forreste fod med knæet.
(Billeder og øvelsesbeskrivelse er lånt efter aftale med CADDI)
Mere information
Du må træne i træningscenter efter 6 uger, hvis smerterne tillader det. Du må f.eks. udføre benpres samt bruge stepper og crosstrainer. Træn ikke for tungt og ikke øvelser der provokerer til smerte.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/679038
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.