Længden og bevægeligheden af knæskinnen indstilles af personalet på hospitalet.
Hænglet på knæskinnen placeres ud for knæleddet.
Stroppen under knæet spændes først. Herefter spændes stroppen over knæet og slutteligt spændes de sidste 2 stropper.
Hos nogle vil der være afstand mellem knæleddet og hængslet på knæskinnen, uden at det har nogen betydning.
Knæskinnen skal enten påsættes direkte på huden eller udenpå f.eks. strømpebukser/tights.
Når først stropperne på knæskinnen er tilpasset kan knæskinnen tages af/på vha. kliksystemet i stropperne.
Øvelser
Øvelserne udføres med 5-10 gentagelser á 2-3 sæt, 2 gange dagligt. Øvelserne laves indenfor smertegrænsen.
Det er vigtigt, at du flere gange dagligt øver dig i at strække knæet med en pude eller lignende under foden. Hold stillingen i 3 gange 10 sekunder.
Sid på en stol eller lignende. Placér en bold eller en tæppeflise under foden. Bøj og stræk knæet.
Spænd lårmusklen og løft benet strakt.
Læg en pølle eller lille pude i knæhasen. Spænd lårmusklen og løft hælen fri fra underlaget.
Stå på et ben, evt. med let støtte ved en stol. Stå i 30 sekunder, hvor du har fokus på, at knæet peger frem mod tå nr. 2 og at du ikke "taber" hoften.
Stå ved stol eller lignende. Bevæg benet bagud. Læn dig ikke forover. Gentag med modsatte ben.
Stående ved stol eller lignende. Løft benet ud til siden. Gentag med modsatte ben.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/679734
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.