At køre bil - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
At køre bil - energibesparende råd og tips til hverdagen
Vær opmærksom på
Aktiviteten kan opleves som anstrengende, da den stiller krav til stor koncentration, opmærksomhed og tempo. Dagsformen, transport til og fra bilen, samt ind og ud af bilen kan påvirke graden af træthed og koncentrationsevnen, før man skal ud at køre. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Tag højde for dagsformen.
Brug dagen hensigtsmæssigt og planlæg aktiviteten på tidspunkter af døgnet, hvor du har det bedst.
Beregn god tid til køreturen, så du har mulighed for at holde små pauser undervejs.
Tag eventuelt din medicin på forhånd.
Gå i et moderat tempo og hold pauser undervejs ud til bilen.
Beregn god tid før du starter med at køre og hold små pauser undervejs, hvis køreturen er lang.
Hold korte pauser siddende i bilen eller går ud af bilen. At stå ud af bilen er godt for din blodcirkulation og koncentration.
Ved pauser, find da en god siddende eller stående hvilestilling. Du kan f.eks. læne dig op af bilen, når du står ud eller læn dig indover rattet, når du sidder i bilen.
Anvend vejrtrækningsteknik, når du går hen til bilen og når du sætter dig ind i bilen, hvis du har gavn af det.
Justering af sædet i bilen kan være anstrengende, så brug vejrtrækningsteknikken undervejs.
Start ikke bilen før du har fået kontrol over vejrtrækningen.
Få mere plads til at komme ind og ud af bilen ved at skubbet sædet tilbage. Justér derefter din siddestilling.
Når du skal ind i bilen, så sæt dig på sædet, og før derefter et ben ind ad gangen.
Når du skal ud af bilen, så før benene ud enkeltvis før du rejser dig op.
Ved at bruge en tynd siddepude, som har to dele, der drejer mod hinanden (”en dreje-skive”), så kan det blive lettere at komme ind og ud af bilen. Alternativt kan du anvende en plastikpose.
Sørg for, at du sidder godt i bilen. Brug tid på at indstille sæde og lignende.
En kabinevarmer til bilen kan hjælpe dig med at varme din bil op og tilføre ekstra varme til bilen.
Får du ilt-tilskud, så afklar med din læge og/eller sundhedsprofessionelle kontaktperson mængden af ilt-tilskud under kørsel.
Bruger du ilttilskud under bilkørsel, skal du indstille mængden på det aftalte niveau.
Det er vigtigt, at ilt-udstyret er placeret på en forsvarlig måde inde i bilen.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682018
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.