At rejse - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
At rejse - energibesparende råd og tips til hverdagen
Vær opmærksom på
At rejse er for mange en vigtig del af hverdagen, men kan opleves som fysisk krævende og utrygt. Ens omgivelser og vaner ændres, når man er ude at rejse. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke over nedenstående.
Sådan gør du
Det kan være en god idé at rejse, når du har mest overskud. Tag hensyn til årstid, din egen helbredstilstand og tidspunktet på dagen.
Overvej hvilken rejseform, der er bedst for dig.
Undersøg luftkvalitet, klimaforhold og smitterisiko ved mulige rejsedestinationer.
Undersøg nærmeste sygehus og apotekets åbningstider.
Ved valg af hotel kan det være en god idé at undersøge flere forhold. Eksempelvis: Adgangsforhold. Er der elevator? Er der mulighed for hjælp til bagage? Er det allergivenligt? Er der klimaanlæg / aircondition? Afstand til seværdigheder, indkøbsmuligheder mm.
Medbring medicinkort/-pas fra egen læge eller lungelæge. Gerne på engelsk.
En beskrivelse af hvilken behandling du har brug for, hvis du bliver syg, kan også være vigtig at medbringe.
Medbring din medicin i original emballage. Opbevar medicinen i din håndbagage.
Kontakt forsikringsselskabet på forhånd, da mange rejseforsikringer kræver en tillægsforsikring ved eksisterende sygdom/kronisk lidelse.
Ilt-brugere bør i god tid før en rejse være i dialog med ilt-leverandøren og rejseselskabet.
Sørg for god tid under din rejse for at undgå unødvendig stress. Ankom i god tid.
Hold pauser undervejs, f.eks. ved skift af transportmidler.
Når du holder pause, så find en god siddende eller stående hvilestilling.
Husk at trække vejret og anvend vejrtrækningsteknik, hvis du har gavn af det.
Koordinér vejrtrækningen med bevægelsen for større kontrol og for roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Bestil en plads, der er god i forhold til f.eks. udgang, toilet, vindue, gang og benplads.
Skift stilling. Varierer mellem siddende og stående.
Placér din håndbagage, så medicinen er let tilgængelig.
Er håndbagagen tung, så placér den, så du undgår tunge løft.
Benyt dig af assistance.
Ved flyrejser kan du undersøge muligheden for at bestille kørsel, hvis der er langt at gå.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682068
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.