At skifte sengetøj - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
At skifte sengetøj - energibesparende råd og tips til hverdagen
Vær opmærksom på
At skifte sengetøj kan være anstrengende på grund af arbejdsstillinger og bevægelser, der er energikrævende. Man arbejder i foroverbøjet stilling og med armene over skulderhøjde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Tag eventuelt din medicin før du går i gang.
Brug din dagsrytme hensigtsmæssigt og planlæg aktiviteten til tidspunkter på døgnet, hvor du har det bedst.
Del aktiviteten op og hold pauser undervejs. Overvej om det er nødvendigt at skifte alt sengetøj på samme dag, eller om du kan fordele det over flere dage.
Arbejd i et roligt og moderat tempo. Hold pause inden du føler behov for det.
Ved pause, find en god hvilestilling, f.eks. ved at sætte dig ned på sengekanten eller stå oprejst ved at læne dig op ad væggen.
Husk at trække vejret, særligt når du bøjer dig ned.
”Træk vejret helt ned i maven” og koordinér vejrtrækningen med bevægelsen for større kontrol og roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Hvis muligt; Placer sengen i rummet med hovedenden mod væggen. På denne måde kan du komme rundt om sengen og arbejde tæt ind til kroppen.
Er sengen placeret mod to vægge, så læg det ene knæ på sengen, når du skal strække dig indover.
Det er lettere at rede en høj seng. Overvej dette, hvis du skal købe ny seng. Har du en lav seng, kan sengen forhøjes med klodser. Se billedet som eksempel.
Hvis du har behov for at strække/bøje dig indover sengen: Støt med den ene hånd på sengekanten, og stræk det modsatte ben lidt bagud. På denne måde undgår du sammenklemning af lungerne, samtidig med at overkroppen aflastes.
Det er ofte lettere at bruge stræklagen.
Brug af lagen
Læg to lagener på tværs i dobbeltsengen med separate madrasser
Brug et skohorn eller andet redskab med langt skaft til at skubbe lagenet ned mellem madrasserne.
Læg dynebetræk på, der er vendt på vrangen.
Sæt dig på en stol ved siden af sengen, når du tager dynebetræk på. Stolen bør være lidt højere end sengen, for at opnå bedste arbejdsstilling.
Brug tøjklemmer i hvert hjørne for at fastgøre dynebetrækket til dynen. På denne måde kan du undgå at ryste dynen så meget.
Træk dynebetrækket på i stedet for at ryste dynen.
Hvis du skal ryste dynen: Forsøg at arbejde i mavehøjde og med armene tæt ind til kroppen. Ryst dynen lidt ad gangen.
Husstøvmider trives bedst i en redt seng. Du kan med god samvittighed lade sengen stå uredt. Undgå brug af sengetæppe.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682244
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.