At tørre støv af - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
At tørre støv af - energibesparende råd og tips til hverdagen
Vær opmærksom på
Aktiviteten kan være anstrengende, da det kræver store bevægelser, som f.eks. at bøje og strække sig. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Hvis du reagerer på støv, så tag din medicin, før du går i gang.
Det er vigtig med en god udluftning.
Undgå at anvende for meget rengøringsmiddel, da det kan irritere dine luftveje.
Anvend en tør klud eller rent vand, når du skal tørre støv af.
Brug dagsrytmen hensigtsmæssigt og planlæg at tørre støv af på tider af døgnet, hvor du har det bedst.
Planlæg aktiviteten, så du kan dele den op og holde små pauser undervejs.
Arbejd i et moderat tempo, tag dig god tid, og hold små pauser undervejs, i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Ved pause, find en god siddende eller stående hvilestilling.
Husk at trække vejret, især når du bøjer dig ned.
”Træk vejret med maven”. Koordinér vejrtrækningen med dine bevægelser for større kontrol og roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Undgå for mange pyntegenstande, som står og samler støv.
Vask genstande, som tåler at komme i opvaskemaskinen.
Vælg møbler, som ikke tiltrækker sig støv.
Anvend redskaber med et langt skaft for at tørre støv af i højden eller ved listerne langs gulvet. Placér f.eks. en støvklud i en gribetang.
Sid ned under dele af aktiviteten, når det er hensigtsmæssigt.
Hvis du skal op i højden, så stå på noget, som er stabilt, i stedet for at strække dig og/eller arbejde med hænderne over hovedet.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682262
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.