At vaske gulv - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Aktiviteten kan være anstrengende, da man skal bære vand, arbejde i foroverbøjet stilling og ofte bruge store armbevægelser væk fra kroppen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Tag gerne behovsmedicin før du går i gang.
Planlæg gulvvasken, så du kan dele den op og holde små pauser undervejs.
Flyt møblerne på forhånd, så du lettere kan komme til at vaske gulvet.
Undgå brug af stærke rengøringsmidler, specielt dem på sprayflasker.
Saml på forhånd alt udstyret sammen, som du skal bruge til at vaske gulv.
Anvend filtpuder eller hjul på møbler, som du ofte har behov for at flytte.
Arbejd i et moderat tempo og tag dig god tid. Hold små pauser undervejs i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Ved pauser, find en god siddende eller stående hvilestilling. Du kan f.eks. læne dig op ad moppen.
Husk at trække vejret, specielt når du bøjer dig ned.
”Træk vejret helt ned i maven” og koordinér vejrtrækningen med bevægelsen for større kontrol og roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Arbejd i ret stilling med armene ind til kroppen, når du vasker gulvet. Indstil skaftet på gulvmoppen så den når til lige under hagen.
Brug benene og flyt dig med arbejdet for at undgå store armbevægelser.
Hvis du bruger en spand, så fyld den ikke mere end 1/3 op.
Undgå at bære unødigt. Skub f.eks. spanden med gulvmoppen eller brug et rullebord.
For at undgå at bøje dig ned, er det vigtigt, at spanden er i den rigtige arbejdshøjde. Placér den på en stol eller lignende. Skal du bukke dig ned, kan du støtte dig til noget stabilt med den ene hånd samtidig med, at du løfter/strækker det modsatte ben lidt bagud. På denne måde holder du ryggen ret og det bliver lettere at trække vejret.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682287
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.