At vaske og ordne bilen - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
At vaske og ordne bilen - energibesparende råd og tips til hverdagen
Vær opmærksom på
Aktiviteten kan være anstrengende, da det kræver meget brug af armene, lange stræk, statisk arbejde og løft. Man arbejder i forskellige anstrengende arbejdsstillinger. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Prioritér om dette er noget, du ønsker at bruge din energi på, eller om det er en aktivitet, som andre kan gøre for dig.
Tag eventuelt din medicin før, hvis du oplever aktiviteten som fysisk anstrengende.
Brug dagsrytmen hensigtsmæssigt og planlæg aktiviteten på tidspunkter af døgnet, hvor du har det bedst. Del aktiviteten op og hold pauser undervejs.
Udfør ikke noget, der er fysisk anstrengende umiddelbart før eller efter aktiviteten.
Tag alt med dig, som du skal bruge. Sørg for, at det er let tilgængeligt og inden for rækkevidde.
Arbejd i et moderat tempo, anvend rolige bevægelser og hold små pauser undervejs i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Ved pause, find en god siddende eller stående hvilestilling. Hav en stol at sidde på eller støt dig til bilen.
Husk at trække vejret, isæt når du bøjer dig ned.
Træk vejret med maven. Koordinér vejrtrækningen med dine bevægelser for større kontrol og roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Anvend redskaber med langt skaft. På denne måde bruger du ikke så mange kræfter. Samtidig behøver du ikke at bøje dig så meget.
Skal du arbejde med dækkene på bilen, så sid på hug, på knæ eller på en lav stol.
Skal du bøje dig fremover, så kan du støtte med den ene hånd på bilen samtidig med, at du løfter/strækker det modsatte ben lidt bagud. På den måde holder du din ryg mere ret, armen i ro, og det bliver lettere at trække vejret.
Anvend redskaber med langt skaft ved udvendig vask af bilen. På denne måde undgår du at strække dig så meget.
Når du skal vaske og støvsuge inde i bilen, så sæt dig ind i bilen, i stedet for at stå udenfor bilen.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682276
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.