At vaske vinduer - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Aktiviteten kan være anstrengende, fordi man ofte skal bære en spand med vand, arbejde i foroverbøjet stilling, arbejde med armene over skulderhøjde og langt fra kroppen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Tag gerne din behovsmedicin før start.
Undgå at lave noget andet fysisk anstrengende lige før eller efter aktiviteten.
Del aktiviteten op, gerne over flere dage.
Find alt det, som du skal bruge, inden du starter. Sørg for at tingene er let tilgængelige.
Arbejd i et moderat tempo med rolige bevægelser. Hold små pauser undervejs i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Ved pause, find da en god siddende eller stående hvilestilling. Støt dig fx til vindueskarmen.
Husk at trække vejret, især når du bøjer dig ned.
”Træk vejret helt ned i maven” og koordinér vejrtrækningen med bevægelsen for større kontrol og roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Anvend redskaber med langt skaft eller en stabil skammel, så du ikke skal strække dig så meget.
Skal du bøje dig ned til spanden, kan du støtte dig til vindueskarmen, på et bord eller lignende med den ene hånd samtidig med, at du strækker det modsatte ben lidt bagud. På den måde holder du ryggen ret og den ene arm i ro, og det bliver lettere at trække vejret.
Alternativt: Sæt spanden på en stol eller lignende for at få den op i en god arbejdshøjde.
”En tre-hjulet spandevogn” er et hjælpemiddel, som hæver spanden op i højden, så den er lettere at tage med sig.
Vær bevidst om valg af udstyr. Brug vinduesskraberen vandret på vinduet i stedet for lodret. En elektrisk vinduespudser er også et alternativ.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682390
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.