Havearbejde - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Aktiviteten kan være anstrengende, da det indebærer mange store bevægelser, mange bøj og stræk, arbejde i foroverbøjet stilling, samt fokus på planlægning og rækkefølge. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Planlæg tidligt på året, hvornår og hvad du vil lave i haven.
Overvej hvor meget vedligeholdelse og vand planterne kræver.
Udfør aktiviteten på det tidspunkt på dagen, hvor du har det bedst.
For allergikere kan det bedste tidspunkt på døgnet til havearbejde være våde, kolde morgener ,før duggen forsvinder. Overvej allergivenlige planter.
Sørg for, at dine redskaber er let tilgængelige og/eller på faste pladser. Brug f.eks. opbevaringskasser eller hæng dem op på væggen.
Anvend selvvandingspotter eller andre selvvandingssystemer.
Slå græsset ofte og regelmæssig, så går klipningen lettere. Du slipper for at rive græsset sammen, da græsset kan blive på plænen. Det overskydende græs er god gødning for græsplænen.
Bed om hjælp, eller del opgaverne med andre, hvis du har mulighed og brug for det. Er der flere i familien, kan man lave en fast arbejdsfordeling i forhold til, hvad der er tungt og ikke så tungt, samt hvad de forskellige aktiviteter stiller af krav.
Tag eventuelt din medicin inden du starter.
Arbejd i et moderat tempo. Arbejd med rolige bevægelser og hold gerne små pauser undervejs, i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Når du holder pause, find da en god siddende eller stående hvilestilling.
Fordel tungere opgaver over flere dage.
Husk at trække vejret, især når du bøjer dig ned.
”Træk vejret helt ned i maven” og koordinér vejrtrækningen med bevægelsen for større kontrol og roligere tempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Sørg for at du står eller sidder sikkert og stabilt.
Arbejd tæt ind til kroppen og i mavehøjde, hvis det er muligt. Du kan f.eks. bruge høje kasser, potter, værktøj med langt skaft eller en haveskammel.
Brug lette redskaber. Tænk på, om der er et godt greb og at redskaberne er skarpe.
Stræb efter en have, der er nem at passe. Du kan f.eks. anvende barkflis eller bunddækkeplanter for at reducere ukrudt.
Undgå mange løft og at bære rundt på tunge ting. Anvend f.eks. en trillebør eller lignende med hjul, en vogn med hjul til haveslangen, sæt krukker og potter på hjul, så de er lettere at flytte.
Overvej hvilken type plæneklipper, der passer til dine behov: manuel, selvkørende eller havetraktor.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682381
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.