Indkøb - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
At handle ind kan være anstrengende, da det indebærer mange forskellige delaktiviteter. Transport til og fra butikken, at gå rundt i butikken, strække og bøje sig efter forskellige varer, pakke varerne og bære dem hjem. Til slut skal de bæres ind og sættes på plads i hjemmet. Samtidig skal du forholde dig til andre mennesker, lugte og andre stimuli. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Brug din dagsform hensigtsmæssig, og køb ind på det tidspunkt på dagen, hvor du har det bedst.
Hvis muligt, og du har behov for det, så overvej at gå i butikken på et tidspunkt på dagen, hvor der ikke er så mange mennesker.
Overvej hvad der er bedst for dig. At handle meget på én gang eller fordele dine indkøb over flere dage.
Lav en indkøbsliste efter hvor de forskellige varer er placeret i butikken.
Planlæg, så du har god tid, når du skal handle.
Tag gerne din medicin, inden du går i butikken.
Bestil større og tungere varer til levering til din dør, hvis du har behov for det.
Forsøg at holde et roligt tempo og at tage den med ro.
Hold små pauser undervejs. Find en god hvilestilling enten siddende eller stående. Læn dig f.eks. op ad indkøbsvognen.
Husk at trække vejret, især når du bøjer dig ned.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Koordinér vejrtrækning og bevægelse. Det kan eksempelvis være, at du puster ud, når du bøjer dig ned, for at tage noget på en lav hylde, og trækker vejret ind, når du retter dig op igen.
Brug en indkøbsvogn. Den er god at støtte sig til og du slipper for at bære så meget.
Skal du bøje dig ned for at hente noget, der er placeret lavt, så bøj i knæene og ikke i ryggen. Støt dig eventuelt til indkøbsvognen eller hylden.
Gå rundt om frysedisken i stedet for at strække dig og række ind over disken.
Når du skal bære varerne: Overvej at bruge en rygsæk eller trollytaske i stedet for poser. Hvis muligt, så fordel varerne jævnt i flere poser.
Når du kommer hjem, så sortér varerne i en god arbejdshøjde f.eks. på køkkenbordet
Et rullebord til at transportere varerne, når du skal sætte dem på plads, kan være nyttigt.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682585
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.