Vaske tøj, hænge tøj op og lægge tøj sammen - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
Vaske tøj, hænge tøj op og lægge tøj sammen - energibesparende råd og tips til hverdagen
Vær opmærksom på
At ordne vasketøj kan være anstrengende, fordi det indebærer bøj, stræk og løft. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Tag eventuel behovsmedicin før du går i gang.
Brug din dagsrytme hensigtsmæssigt og planlæg aktiviteten til tider af døgnet, hvor du har det bedst.
Planlæg aktiviteten, så du kan dele den op og holde små pauser undervejs.
Reagerer du på stærke lugte, så brug vaskemiddel uden parfume.
Vask ofte, så det ikke hober sig op.
Arbejd i et moderat tempo, anvend rolige bevægelser og hold små pauser undervejs i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Ved pause, find da en god siddende eller stående hvilestilling. Sæt dig ned på en stol eller læn dig mod vaskemaskinen.
Husk at trække vejret igennem hele aktiviteten.
Husk at trække vejret helt ned i maven.
Pust ud, anvend pustelyd/fløjtemund ved den mest anstrengende del af aktiviteten.
Koordinér vejrtrækningen med dine bevægelser, på den måde opnår du større kontrol over vejrtrækningen og tempoet bliver roligere.
Det kan være praktisk at anvende en vasketøjskurv på hjul eller et rullebord. Så kan man lettere få vasketøjet til og fra vaskemaskinen og tørrepladsen.
Sæt vaskemaskine og tørretumbler på sokkel for at undgå at arbejde i foroverbøjet stilling.
Stil vasketøjskurven på en stol, så højdeforskellen til vaskemaskinen/tørretumbleren ikke er så stor.
Anvend lave tørrestativer fremfor høje tørrestativer. Placér tørrestativet i nærheden af vaskemaskinen.
Placér det våde tøj på en stol for at få det op i en rigtig arbejdshøjde.
Placér en vaskebalje eller tøjkurv under tørrestativet, når du hænger store tekstiler op, f.eks. lagen og lignende. Så slipper du for at anstrenge dig for, at det ikke berører underlaget.
En tørretumbler kan lette arbejdet. Tøj bliver meget glattere og behøver ikke strygning efter tørretumbling.
Det er lettere at sidde ned end at stå op, når du lægger vasketøjet sammen. Husk en god arbejdshøjde.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682419
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.