Vaske tøj, hænge tøj op og lægge tøj sammen - energibesparende råd og tips til hverdagen
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
At ordne vasketøj kan være anstrengende, da det indebærer bøj, stræk og løft. Fugt fra tøjet kan også påvirke vejrtrækningen. Det kan der være hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan du udfører aktiviteten.
Sådan gør du
Tag eventuel behovsmedicin før du går i gang.
Planlæg aktiviteten, så du kan dele den op og holde små pauser undervejs.
Vask ofte og regelmæssigt, så vasketøjet ikke hober sig op.
Arbejd i et moderat tempo med rolige bevægelser. Hold små pauser undervejs i stedet for at skynde dig, så du bliver udkørt, og efterfølgende trænger til en lang pause.
Ved pause, find en god siddende eller stående hvilestilling. Sæt dig ned på en stol eller læn dig mod vaskemaskinen.
Husk at trække vejret, især når du bøjer dig ned.
Træk vejret med maven og koordinér din vejrtrækning med bevægelsen. Dette vil give dig større kontrol og et roligere arbejdstempo.
Anvend fløjtemund/pustelyd, hvis du har gavn af den.
Anvend vasketøjskurv på hjul eller et rullebord. Det gør transport af vasketøjet lettere.
Sæt vaskemaskine og tørretumbler på sokkel for at undgå at arbejde i foroverbøjet stilling.
Stil vasketøjskurven på en stol, så højdeforskellen ikke er så stor.
Anvend lave tørrestativer fremfor høje tørrestativer. Placér tørrestativet i nærheden af vaskemaskinen.
Placér en vaskebalje eller tøjkurv under tørrestativet, når du hænger store tekstiler op, f.eks. lagen og lignende. Så slipper du for at anstrenge dig for, at det ikke berører underlaget.
Brug af tørretumbler kan lette arbejdet.
Skift mellem at stå og sidde, når du lægger tøj sammen. Variér din arbejdsstilling.
Mere information
Du kan finde flere oplysninger i patientinformationen ”Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom, Energibesparende råd og tips til hverdagen”. Originalt materiale er udgivet af Norsk Faggruppe for Lungeergoterapeuter (NFLE), 2008, rev. 2012 (C) og opdateret i 2022 af den norske Faggruppe for lungeergoterapeuter. Frit oversat til dansk 2010. Revideret 2025.
Pjecen om energibesparende arbejdsmetoder udgivet af Ergoterapeutforeningen og det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/682419
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.