Træningsprogram 0-6 uger efter skulderalloplastik med deltaprotese
Gå direkte til:
Træningsprogram 0-6 uger efter skulderalloplastik med deltaprotese
Vær opmærksom på
Du må benytte almindelig slynge til aflastning efter behov.
Du må lave fri aktiv bevægetræning inden for smertegrænsen.
Du skal undgå at støde fra med hænderne bag kroppen, når du rejser dig fra siddende stilling.
Øvelser
Øvelsesprogrammet er opbygget således, at du starter med øvelserne, som er markeret med "Trin 1". Gå først til "Trin 2", når du kan udføre øvelserne på "Trin 1", uden at du oplever forværring i smerter og hævelse. Det samme gør sig gældende ved skift fra Trin 2 til Trin 3.
Øvelserne laves af 3 omgange med 10 gentagelser i hver.
Øvelse: Passiv skulderøvelse.
Udgangsposition: Siddende med ryggen ret. Placér en hånd på hvert lår.
Træning: Læn kroppen fremover og lad hænderne glide ned ad benene mod fødderne. Vend tilbage til udgangsposition.
Bemærk: Det kan være en god idé at støtte hånden på den opererede side med modsatte hånd.
Øvelse: Passiv skulderøvelse.
Udgangsposition: Stående ved højt bord eller høj vindueskarm. Den raske arm løfter den opererede arm op på bordet, så den hviler. Håndfladen vender ned mod underlaget. Armen skal hvile godt og undgå at skulderen er løftet.
Træning: Træd et skridt til siden. Skridtet må ikke være for stort, da det kan fremkalde en del smerter i skulderen. Tilbage til udgangsposition.
Øvelse: Passiv skulderøvelse.
Udgangsposition: Stående ved højt bord eller høj vindueskarm. Den raske arm løfter den opererede arm op på bordet, så den hviler. Håndfladen vender ned mod underlaget. Armen skal hvile godt og undgå at skulderen er løftet.
Træning: Træd et skridt tilbage med det inderste ben. Husk at armen skal blive liggende stille. Der sker hermed kun passiv bevægelse i skulderen. Tilbage til udgangsposition. Efterfølgende trædes der et skridt tilbage.
Øvelse: Bøj og stræk albuen.
Udgangsposition: Siddende på en stol eller stående.
Træning: Skift imellem at bøje og strække albuen samt knytte og strække fingrene.
Bemærk: Du kan evt. støtte armen med modsatte hånd.
Øvelse: Trisseøvelse.
Udgangsposition: Stående med front mod ribbe eller dør. Tag fat om trissen med hver hånd.
Træning: Træk håndtaget ned med den ene arm, så den anden arm hjælpes op.
Udgangsposition: Siddende eller stående.
Træning: Grib fat om albuerne og løft armene op foran hovedet. Løft kun så langt som dine smerter tillader. Bliv i yderstillingen i 3-5 sekunder og før armene ned igen.
Øvelse: Ledet aktiv skulderøvelse (vask bord).
Udgangsposition: Stående ved et bord med en klud under træningshånden.
Træning: Bevæg hånden i forskellige retninger og stræb efter, at den kommer så langt væk fra kroppen som muligt, men kun dertil hvor du mærker en stramning.
Øvelse: Ledet aktiv bevægelighed i skulderen.
Udgangsposition: Stående med et kosteskaft eller lignende mellem hænderne.
Træning: Før stokken fra side til side, lad træningsarmen komme højere og højere op. OBS at tommelfingeren peger opad.
Bemærk: Jo længere fra hinanden hænderne er placeret, desto højere kan armene føres op.
Øvelse: Ledet aktiv bevægelighed i skulderen.
Udgangsposition: Rygliggende med overarmene ned langs siden og albuerne bøjet i 90 grader. Fat om et kosteskaft eller lignende med begge hænder.
Træning: Før underarmene fra side til side, så der kommer rotation i skulderleddene.
Bemærk: Kan alternativt laves siddende.
Øvelse: Aktiv bevægelse.
Udgangsposition: Stående foran en væg - ryggen i neutralstilling. Bøj armene og placér hænderne på væggen med flad hånd.
Træning: Tegn store cirkler med hænderne på væggen.
Øvelse: Aktiv bevægelse.
Udgangsposition: Stående med ryggen i neutralstilling.
Træning: Spænd muskelkorsettet. Før træningsarmen op over hovedet og ned igen, før armen så langt bagud som muligt.
Øvelse: Aktiv bevægelse.
Udgangsposition: Stående med ryggen i neutralstilling.
Træning: Spænd muskelkorsettet. Før træningsarmen ud til siden og op over hovedet. Før armen langsomt ned igen.
Mere information
Billeder og øvelsesbeskrivelser er lånt efter aftale med CADDI.dk
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/689876
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.