Formålet med dette træningsprogram er at øge bevægeligheden og forebygge stivhed i skulderen.
Øvelser
Det er vigtigt, at du kommer helt til bevægestoppet, når du laver øvelserne. Det kan ikke ungåes, at det vil kunne mærkes. Øvelserne udføres af få gentagelser mange gange dagligt.
Øvelse: Trisseøvelse.
Udgangsposition: Stående med front mod ribbe eller dør. Tag fat om trissen med hver hånd.
Træning: Træk håndtaget ned med den ene arm, så den anden arm hjælpes op. Træk med den modsatte arm, så træningsarmen hjælpes ud fra siden. Det er vigtigt at forsøge at få armen over vandret højde.
Bemærk: Kan også udføres med siden til, hvor træningsarmen vender ind mod trissen.
Øvelse: Ledet aktiv bevægelighed i skulderen.
Udgangsposition: Rygliggende, evt. med benene bøjede.
Træning: Fold hænderne og før armene op mod loftet og videre op over hovedet med strakte arme. Bliv i yderstillingen nogle sekunder inde du fører armene ned igen.
Øvelse: Ledet aktiv bevægelighed i skulderen.
Udgangsposition: Rygliggende med overarmene ned langs siden og albuerne bøjet i 90 grader. Fat om et kosteskaft eller lignende med begge hænder.
Træning: Før underarmene fra side til side, så der kommer rotation i skulderleddene.
Bemærk: Kan alternativt laves siddende.
Øvelse: Ledet aktiv bevægelighed i skulderen.
Udgangsposition: Stående med et kosteskaft eller lignende mellem hænderne.
Træning: Før stokken fra side til side, lad træningsarmen komme højere og højere op. OBS at tommelfingeren peger opad.
Bemærk: Jo længere fra hinanden hænderne er placeret, desto højere kan armene føres op.
Øvelse: Ledet aktiv skulderøvelse.
Udgangsposition: Stående foran en væg. Ryggen i neutralstilling. Placér hænderne på væggen med flad hånd.
Træning: Før armene op mod loftet og ned igen.
Øvelse: Ledet aktiv skulderøvelse.
Udgangsposition: Stående med begge hænder samlet i lænden.
Træning: Hold fast med den ene hånd i træningsarmen og før den mod modsatte skulder.
Øvelse: Øvelse for indadrotation.
Udgangsposition: Sideliggende på træningsarmens skulderblad. Armen lægges vinkelret ud fra kroppen og albuen er bøjet 90 grader.
Træning: Hold denne stilling, mens underarmen drejes nedad. Pres eventuelt let på hånden med den modsatte hånd.
Øvelse: Ledet aktiv skulderøvelse.
Udgangsposition: Rygliggende med hænderne bag nakken.
Træning: Før albuerne mod hinanden og læg dem derefter ned mod underlaget. Hvis du ikke kan nå nakken, så placér en hånd på hver kind og før albuerne ud til siden. Øvelsen kan også udføres siddende.
Mere information
Billeder og øvelsesbeskrivelser er lånt efter aftale med CADDI.dk
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/690039
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.