Denne patientinformation er til dig, der er opereret i underlivet enten ved en kikkertoperation, en operation gennem bugvæggen eller gennem skeden. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Vi anbefaler, at du tager hensyn til de operationssår, du har i skeden eller i maven.
Vær opmærksom på
Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer og få gang i maven. Du skal holde gang i kredsløbet og lufte lungerne godt igennem.
Allerede samme dag, som du er opereret, skal du op at sidde og gå lidt omkring på afdelingen.
At bevæge dig eller lave øvelser må ikke forværre smerterne. Hvis smerterne forværres ved bevægelse, skal du holde lidt igen.
Når du bliver opereret i underlivet, vil operationen påvirke din vejrtrækning. Operationen vil påvirke din evne til at optage ilten i blodbanen, fordi lungernes funktion påvirkes. Det bedste du kan gøre er at lave åndedrætsøvelser (mærk at maven bevæger sig ud, når du trækker vejret ind) og så være fysisk aktiv, så hurtigt som muligt efter operationen.
Er du under indlæggelsen blevet instrueret i brug af pepfløjte, kan du også fortsætte med at bruge den efter behov. Gør det hvis du fortsat har slim, der skal hostes op, eller hvis du fortsat skal arbejde med den dybe vejrtrækning.
Når du udskrives, er det vigtig at du fortsætter med dine øvelser og gradvist øger dit aktivitetsniveau, så du kan vende tilbage til det, du kunne før operationen.
Du skal dog altid være opmærksom på smertegrænsen.
Målet er, at du dagligt kan være fysisk aktiv i en ½ time - dette er Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Tril om på siden som en blok, uden vrid. Skub fra med albue og hånd som vist på billedet, og sving benene ud over kanten. Fortsæt med at skubbe dig op til du sidder helt op på sengekanten.
Når du gør sådan, beskytter du underlivet mod pres. Operationssårene i skeden aflastes og eventuelle operationssår i maven beskyttes mod belastning og vrid. Undgå at anvende sengegalgen, da det belaster mavemusklerne og sårene.
Efter en operation i underlivet er det vigtigt at træne bækkenbunden og mavemusklerne op igen
Allerede dagen efter operationen kan du lave følgende øvelser.
Venepumpeøvelser
Venepumpeøvelser er øvelser, hvor du ved brug af muskler, åndedræt og tyngdekraft bedrer dit blodomløb. Venepumpeøvelser modvirker også et stort tryk i bughulen og tyngdefornemmelse.
Ryg/krogliggende, placér hænderne nederst på maven. Træk vejret ind, så du mærker maven buler ud. Ånd ud og maven går ind igen. Formålet er at få ilten godt rundt i kroppen. Gentag øvelsen 5 gange.
Plaéer den ene lægmuskel på det andet knæ, vip med fodleddet. Gentag øvelsen 10-20 gange med hver fod.
Knæ/albuestående. Lig på knæene, hvil hovedet på hænder og underarme. Bagdelen er nu over hjertehøjde. Forsøg at lave en dyb vejrtrækning.
Stillingen kan bruges allerede dagen efter operationen.
Er bækkenbundens muskler overspændte og ømme, giver denne stilling god mulighed for afspænding og udspænding.
Der kommer lettere gang i maven.
Bækkenbundstræning
Bækkenbunden er ca. 1 cm tyk og danner bunden i bækkenet. Den bærer og støtter underlivsorganerne. Bækkenbundsmusklerne er med til at lukke for urin, luft og afføring. Den er desuden med til at stabilisere lænd og bækken og spiller en rolle ift. ens seksual liv.
Musklen belastes af fysisk aktivitet, fødsler, hoste, forstoppelse osv. Det er vigtigt at spænde op i bækkenbunden før nys, host, løft og rejse/sætte sig fra en seng eller en stol samt ved træning af mavemusklerne - altså i de situationer hvor trykket i maven øges.
Det er derfor vigtigt, at musklen er i god form og kan arbejde hurtigt, men også arbejde over tid. Men det er vigtigt, at du ikke spænder hele tiden. Musklen skal altså kunne slappe af.
Bækkenbunden kan blive stærkere ved træning ligegyldigt, hvilken alder du har.
Der kan gå flere måneder, før den er trænet godt op.
Rygliggende med bøjede ben.
Luk sammen omkring endetarmen, som når du holder på luft. Musklen er tynd, så det er ikke en meget kraftig fornemmelse. Men lidt som at ”lukke munden omkring et sugerør”. Efter at have knebet sammen er det vigtigt, at du også kan mærke, at du slipper musklerne igen.
Start med nogle små lette knib af f.eks. 2-3 sek. varighed og øg antal sekunder gradvist. Det er en god idé at slappe lidt af mellem hvert knib. Det anbefales at træne 1-2 gange dagligt.
Undgå at spænde i lår, baller eller suge maven ind og at holde vejret.
Målet med bækkenbundstræningen er, at du kan holde et knib i 30 sek under og lave 30 knib af 8-10 sekunders varighed. Træn gerne 1-2 gange dagligt.
Derudover er et mål, at du kan lave 10 knib eller flere på 15 sekunder.
OBS! Du må ikke få smerter eller tyngdefornemmelse af at lave knibeøvelserne, så træn lidt mindre eller lave færre gentagelser.
Maveøvelser
Det er vigtigt, at operationssårene får ro til at hele op, og at din bækkenbund fungerer godt, før du begynder at lave maveøvelser.
Bækkenbunden skal holde igen mod det pres, der kommer i bughulen, når du bruger dine mavemuskler.
Efter 2 uger kan du begynde at træne den dybe mavemuskel.
Du kan træne øvelse 1, når du ligger på ryggen eller på siden med bøjede ben, eller stående på alle 4.
Når du spænder de dybe mavemuskler, skal du fornemme, at du spænder i den nederste del af maven. Maven skal blive lidt bredere - fra hoftekam til hoftekam. Mærk evt. efter med en finger i siden lige over hoftekammen, at det presser lidt ud mod fingeren. Se fotos nedenfor.
Afstanden mellem dine ribben og din hoftekam skal hele tiden være den samme. Du skal spænde let, så du kan trække vejret, mens du holder spændingen. Maven skal ikke pustes op, så den buler ud.
Før du spænder de dybe mavemuskler, skal du spænde bækkenbunden - altså lukke omkring endetarm, (skede) og urinrør og holde knibet, mens du holder spændingen i de dybe mavemuskler.
Spænd de dybe mavemuskler før du belaster kroppen dvs at du skal spænde op før du laver de lige og de skrå maveøvelser, men også ved træk, skub og løft, når du f.eks. rejser/sætter dig, åbner en tung dør og løfter noget tungt.
Efter 4-6 uger, når du kan mærke, at du får godt fat i din bækkenbund, kan du gradvist begynde på blide maveøvelser.
Ryg/krogliggende med hænderne placeret på maven. Spænd op i bækkenbunden, spænd de dybe mavemuskler og løft hoved og skuldre samtidig.
Udfør øvelsen 5-10 gange. OBS der må ikke være smerter under øvelsen.
Samme udgangsstilling nu med begge arme/hænder placeret ud for ydersiden af det ene knæ. Løft igen hoved, skuldre og arme samtidig.
5-10 gentagelser til hver side. OBS der må ikke være smerter under øvelsen.
Mere information
Operationsar kan blive stive og ømme. Hvis man behandler dem rigtigt kan de blive smidigere og give mindre irritation. Du må først begynde arvævsbehandling når såret er helet op.
Dag 1 til tråde eller klips fjernes:
Mens såret vokser sammen og indtil evt. tråde eller klips fjernes, skal såret have ro.
Efter tråde eller klips er fjernet:
Der hvor sårskorperne er faldet af og huden er helet, skal arret og området omkring det vænnes til berøring. Dette gøres med faste tryk og blide klap med et par fingre.
Efter 3 uger:
Massér området omkring arret let og prøv at forskyde huden.
Stryg på langs af arret.
Forskyd huden mod det underliggende væv på tværs af arret.
Efter massagen: Brug en god fedtet creme, f.eks. Locobase.
Efter 6 uger:
Nu skal arret gøres smidigere og sammenvoksninger løsnes:
Placér en finger for enden af arret og hold imod med den, træk og skub med 2 fingre på hver sin side af arret fra den anden ende. Gentag fra den anden ende.
Ved lange ar kan hele arret arbejdes igennem ved, at fingrene placeres som ovenfor beskrevet, men med få centimeter imellem. Trækket flyttes så ca. to centimeter af gangen, til hele arret er arbejdet igennem.
Tag fat omkring arret og det underliggende væv med begge hænders tommel- og pegefingre. Stræk arret ved at trække op med den ene hånd og ned med den anden. Gentag det S-formede træk langs hele arret.
Massér også området omkring arret.
Når vævet løsnes kan det føles som små stik eller en lidt skærende smerte.
Du kan læse mere om underlivet og bækkenbundstræning på GynZone eller købe appen "Kvinde- kend dit underliv"
Personer, der optræder i patientinformationen, har givet samtykke hertil.
Henvendelse til sekretariatet hverdage mellem kl. 7.30-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/683925
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.