Blodprop i benet i de overfladiske vener

Der er mange og forskellige grunde til, at man kan få en blodprop i venerne i benet. Ofte er det en kombination af flere ting, der fører til blodproppen.

En vigtig faktor er manglende fysisk aktivitet. Det kan f.eks. være langvarigt sengeleje i forbindelse med sygdom, efter en operation, eller hvis man sidder stille i lang tid - fx. i forbindelse med lange flyrejser. Det får blodet til at løbe langsommere, hvilket øger risikoen for, at der dannes en blodprop.

Forskellige ting kan gøre dig særligt udsat:

• Brækket ben, infektion eller operation i løbet af de sidste fire uger
• Hvis du tidligere har haft en dyb venetrombose
• Kræftsygdom
• Overvægt
• Hvis man ikke bevæger sig, fx hvis man er sengeliggende i længere tid
• Graviditet
• Brug af p-piller. Nogle typer giver større risiko end andre, spørg din læge

Det er helt almindeligt med smerter i benet. Vi anbefaler, at du prøver med regelmæssig motion og bevægelse af benet, idet dette kan hjælpe på smerterne i benet.
Du kan supplere med et mildt smertestillende præparat ved behov. Vi anbefaler 2 tabletter á 500 mg paracetamol op til 4 gange dagligt. Paracetamol kaldes også Panodil, Pamol eller Pinex.

Hvis man får en blodprop i de dybe vener i benet, har man en lille risiko for at få en blodprop i lungerne (lungeemboli).

En blodprop i lungen kan blive dannet ved, at en blodprop i benet river sig løs og transporteres med blodstrømmen op til lungerne, hvor den sætter sig fast.

En blodprop i lungen kan mærkes forskelligt fra person til person. Symptomerne afhænger af blodproppens størrelse, og hvor den sætter sig i lungen.
De hyppigste symptomer er:

Såfremt man oplever forværring i sine symptomer, eller tegn til blodprop i lungen skal man søge læge.

Sker det uden for din egen læges åbningstid, skal du kontakte vagtlægen. Ved akut behov for lægehjælp skal du ringe 112.

Behandlingen af blodpropper foregår med blodfortyndende medicin. Den blodfortyndende medicin får blodet til at størkne langsommere. Formålet med behandlingen er at undgå, at blodproppen udvikler sig, og at forebygge, at du får nye blodpropper.

Øget tendens til blødninger En af de mest almindelige bivirkninger ved blodfortyndende medicin er blødninger.

Du kan eksempelvis opleve:

• let tandkødsblødning
• næseblod
• at du nemmere får blå mærker
• rifter og sår kan bløde længere
• kraftigere menstruationsblødning
• blod i sædvæske

Søg straks lægehjælp, hvis du oplever en kraftig, vedvarende blødning, eller hvis du får et kraftigt slag mod mave, bryst eller hoved. Du skal også kontakte din læge, hvis du oplever blod i afføringen eller urinen eller kaster blod op.

Du skal huske at tage din medicin på samme tidspunkt hver dag. Der findes en række værktøjer, som kan hjælpe dig med at huske at tage din medicin:

• Sæt en alarm på din telefon.
• Brug en SMS-husker (fx apotekeren.dk).
• Brug en app (fx apotekets app Medicinhusker).
• Brug doseringsæsker til at holde styr på medicinen.

Når du er i behandling med blodfortyndende medicin, er der andre typer medicin, som du bør undgå at tage. Undgå så vidt muligt:

• Medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (fx Kodimagnyl og Treo).
• Medicin, der indeholder Ibuprofen (fx Ipren, Ibumetin).
• Naturlægemidler der indeholder perikon/perikum.

Tag heller ikke lægemidler mod svamp (inklusiv salve og shampoo) uden først at have talt med din behandlende læge eller sygeplejerske.
Hvis du har brug for smertestillende medicin, må du gerne tage medicin, der indeholder paracetamol (fx Pamol, Pinex, Panodil).

Informer altid din læge, hvis du opstarter ny medicin - også kosttilskud og naturmedicin.

Din blodfortyndende medicin kan kun udleveres på recept på apoteket. Du får tilskud til medicin på recept. Tilskuddet bliver automatisk trukket fra din pris, når du køber din medicin på apoteket. Du kan i nogle tilfælde få lavet en betalingsordning på dit lokale apotek, som kaldes for en ”henstandsordning”. Den gør det muligt at fordele dine udgifter til medicin hen over året.

Kompressionsstrømpen kan hjælpe dig af med hævelsen i benet og mindske smerter. Den mindsker også din risiko for varige gener i benet.

Kompressionsstrømper fungerer ved at give et gradueret tryk på benene. Det betyder, at trykket er stærkest ved anklen og aftager op ad benet. Trykket gør at veneklapperne bliver trykket sammen og hjælper med at presse væske og blod tilbage mod hjertet og forhindrer, at det kan samle sig i benene.

Strømpen minimerer risikoen for udvikling af senkomplikationer kaldet posttrombotisk syndrom (PTS), som er varig skade på veneklapperne i benet.

Vi anbefaler en knælang strømpe.

Anvend strømpen mest muligt i dagtimerne. Tag den på om morgenen og af før sengetid, og brug den i minimum 6 måneder efter blodproppen.

Strømpen skal sidde stramt om benet og fordeles ensartet, så der ikke dannes folder.

Det øverste af strømpen skal sidde 2 fingersbredder under knæhasen.

Kontakt Hjerteklinikken på tlf: 7843 0678, hvis du oplever udfordringer med strømpen, fx hvis strømpen føles for lille eller stor, gnaver eller gør ondt at have på.

Efter 6 måneders brug af kompressionsstrømpen skal du være opmærksom på, om du har nogle af følgende symptomer i benet, som du ikke havde før blodproppen:

• Smerter, kramper, følelsesløshed.
• Tyngdefornemmelse.
• Kløe, hudirritation, rødme.
• Kar-udtrædninger.
• Hævelse af benet.

Hvis du har nogen af ovennævnte symptomer, anbefaler vi, at du anvender strømpen i 2 år efter din blodprop. Hvis du er i tvivl, så kontakt din egen læge.

Hvis du ikke har nogen af ovennævnte symptomer, kan du stoppe med at bruge kompressionsstrømpen. Du bør dog altid anvende flystrømper ved længere fly- eller bilrejser.

Et sæt strømper bør fornyes efter et år, og der skal derfor tages nye mål til dette hos en bandagist. Ved livslang behandling kan du søge om tilskud fra kommunen hos din egen læge.

Det er vigtigt, at strømpen vaskes dagligt, da snavsende mikropartikler fra huden afstødes og disse vil sidde fast i strømpens fibre. 

Det er vigtigt, at huden er tør, inden strømpen tages på. Hvis du bruger hudcreme, skal det ligeledes være tørret ind, før du tager strømpen på.

Ved påsætning af strømpen er det vigtigt, at strømpen rulles på og ikke hives på. Strømpens levetid forlænges ved, at man ruller den på.

Hvis der er brug for hjælp til at rulle strømpen på, kan man enten benytte den lille glidestrømpe man får med sammen med strømpen eller evt. tilkøbe en strømpepåtager eller en special handske.

Man kan også anvende gummihandsker, som kan købes der, hvor du handler ind.

Vaskes i maskine på 30 grader, og evt. på finvask vaskeprogrammet med almindeligt vaskemiddel.

Strømpen må ikke komme i tørretumbleren, ikke tørres direkte i solen eller på radiator.  Ved almindeligt ophæng kan strømpens levetid/virkning opretholdes.

Det er vigtigt, at du bevæger dig efter en blodprop i benet. Det hjælper på hævelser af benet og mindsker risikoen for at få en ny blodprop. Brug generelt musklerne i benene så meget som muligt for at forbedre blodomløbet i benene.

Mulighederne er mange, når det kommer til motion og træningsformer. Det handler om at finde en form for fysisk aktivitet, som du synes om. Det kan være en god idé at være fysisk aktiv sammen med andre, eksempelvis cykle eller gå ture med venner og familie. Det kan give dig tryghed og motivation til at bevæge dig.

Gode motionsformer kan være:

• Gang
• Cykling, herunder cykling på kondicykling
• Løb
• Svømning
• Individuel træning eller holdtræning i et motionscenter.

Uanset hvilken form for motion du laver, bør du træne 2-5 gange om ugen i 30-60 minutter pr. gang. Du bør dyrke motion med høj intensitet flere gange om ugen. Dette kan for eksempel være ved at sætte tempoet markant op på din gåtur, så du overstiger snakkegrænsen. Det betyder, at du bliver så forpustet, at du kun kan svare med enkelte ord.
Sørg altid for at mærke efter, hvordan du har det. Føler du voldsomt ubehag, skal du ikke fortsætte med din aktivitet.

Hjerteforeningen tilbyder holdtræning, hvor motion og fællesskab er i centrum. Du kan læse mere ved på hjertemotion.dk.

Det kan være en voldsom oplevelse at få en blodprop i benet. Derfor er det helt naturligt, hvis du oplever, at dit humør svinger mere end normalt, og at du nemmere bliver ked af det, bekymret, bange eller irritabel. Det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det. Så kan de nemmere forstå dig og hjælpe dig på den bedste måde.
Både du og dine pårørende kan søge råd og vejledning hos Hjerteforeningen.

Hvis du indtager store mængder alkohol, øger du risikoen for blødning. Du bør derfor følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og højst drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande ved samme lejlighed.

Hvis du ryger, anbefaler vi, at du stopper. Rygning øger din risiko for blodpropper. Der findes mange forskellige måder at slippe vanen på. Du kan bruge nikotinerstatning i form af tyggegummi eller plaster i en periode eller tilmelde dig et rygestopkursus. Du kan søge hjælp til rygestop på stoplinien.dk.

Det er ikke ualmindeligt, at din arbejdsevne bliver påvirket, når du får en blodprop i benet. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man kan vende tilbage til sit arbejde. Tal med din læge og din arbejdsgiver om din situation.

Du kan også få råd og støtte hos Hjerteforeningens socialrådgiver på telefon: 70 25 00 00.

Hvis du skal til tandlæge, skal du oplyse om, at du er i blodfortyndende behandling.

Hvis du skal opereres, er det vigtigt, at du oplyser om, at du er i blodfortyndende behandling i god tid.

Stop aldrig med at tage din blodfortyndende medicin, uden du har været i kontakt med din behandlende læge.

Tal med din læge og oplys, at du har haft en blodprop i benet, hvis du:

• planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid
• skal i fertilitetsbehandling
• har behov for p-piller
• har behov for hormonbehandling i overgangsalderen

Husk følgende, hvis du skal ud at rejse:

• Du skal kontakte dit forsikringsselskab
• Du skal have nok medicin med
• Du skal huske at medbringe din medicin i håndbagagen
• Du skal medbringe dit behandlingskort

Hvis du skal på en fly-, bus- eller togrejse på over 4 timer, skal du:

• bruge kompressionsstrømpe (alternativt flystrømper)
• sørge for at komme op at gå nogle skridt med jævne mellemrum
• drikke rigeligt med væske