En fissur er en revne i og omkring din endetarmsåbning. En fissur kan give mange smerter, blødning og tendens til forstoppelse
Forbered dig til behandlingen
For at give området omkring revnen mest ro, er det meget vigtigt, at du holder din mave i gang og undgår at presse for meget ved afføring. Det kan du gøre ved at spise fiberrig kost, drikke rigeligt med væske og motionere. Det er ofte nødvendigt, at du supplere med et afføringsmiddel, f.eks. tablet Magnesia eventuelt suppleret med 1 brev Movicol, som du kan købe i håndkøb
Om behandlingen
Du skal påsmøre salven i et tyndt lag i og omkring endetarmen, der hvor revnen fornemmes. Du skal smøre 3 gange dagligt i mindst 4-8 uger, ogsåselvom dine symptomer forsvinder.
Hvis salven slipper op inden din behandling er slut, kan du hente en ny tube i Kirurgisk Klinik.
Ring venligst til klinikken mellem klokken 08.00-08.30, oplys navnet på den salve du bruger, så vil salven være klar til afhentning i skranken samme dag.
Sådan virker medicinen
Rektogesic® og Diltiazem® salve fremmer helingen af revnen ved at afslappe din ringmuskel i endetarmsåbningen. Dermed øges blodtilførslen til hele området.
Risici og bivirkninger
Hovedpine - hvilket skyldes, at karrene i hjernen udvider sig, så der er øget blodtilførsel. Hovedpinen fortager sig som regel efter kort tids behandling. Brug håndkøbsmedicin, f.eks. Pinex/Pamol, hvis du får denne bivirkning.
Svimmelhed ved stillingsændring.
Svie i det smurte område.
Kontakt
Du kan altid kontakte os
Har du spørgsmål efter din operation eller behandling
Kan du kontakte vores sekretariat på hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00 på telefon 78 42 62 85.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: horsens.rm.dk/832588
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.