Ved anlæggelse af en stomi tildannes en åbning i bugvæggen, igennem hvilken tarmen trækkes ud og fastgøres til huden.

En bule ved stomien beror enten på, at tarmen teleskoperer dvs. åler sig ud mellem bugvægsmusklerne og underhuden eller at åbningen i bugvæggen, hvor tarmen føres ud, er blevet for stor, så en anden tarmslynge kan komme i klemme. En tredje mulighed er en kombination af de to typer.  Kun de to sidstnævnte tilstande udgør reelt et stomibrok.

Op mod 50-70 % af personer med en blivende stomi får en bule eller et regulært brok. Behandlingen heraf beror på en individuel vurdering på baggrund af, hvordan stomien er lavet, og omfanget af symptomer. Er der tale om en mindre bule, og ikke et regulært brok, uden gener i form af smerter, lækage eller hudproblemer, afstår man typisk fra kirurgisk behandling. Med andre ord foretages kun yderst sjældent operation for rent kosmetiske gener.

Er der tale om en større bule med besværet stomifunktion eller et regulært brok med gener som ovenfor anført, vil man ofte blive tilbudt operation. Den kirurgiske behandling tilstræber at ophæve teleskoperingen, alternativt at mindske defekten i bugvæggen, uden dermed at vanskeliggøre stomifunktionen, og sidst men ikke mindst forhindre, at problemerne genopstår.


Forbered dig til operationen


På operationsdagen


Om operationen


Risici og bivirkninger


Efter operationen


Når du kommer hjem


Videre forløb


Kontakt

Du kan altid kontakte os

Hvis du bliver forhindret
Hvis du ikke kan komme til den tid, vi har givet dig, så ring til os hurtigst muligt på telefon 78 42 73 16 på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00, så vi kan tilbyde tiden til en anden patient

Har du praktiske spørgsmål
Forud for din operation eller behandling, kan du ligeledes kontakte os på telefon 78 42 73 16 på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00.

Har du spørgsmål efter din operation eller behandling
Efter udskrivelsen kan du kontakte Kirurgisk Sengeafsnit 2 på telefon 78 42 62 76.

Gå direkte til:

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.