De hyppigste symptomer er pludseligt opståede mavesmerter, kvalme og opkastninger. Smerterne er typisk lokaliserede i den øverste del af maven, de er konstante og borende, med udstråling til ryg, bryst eller flanker. 

Bugspytkitlen har en central rolle i fordøjelsen af kosten og producerer:

1. Bikarbonat til neutralisering af mavesyren
2. Enzymer til spaltning af protein, sukker og fedt
3. Insulin og glukagon, som regulerer blodsukkeret

Normalt aktiveres bugspytkirtlens enzymer først ude i tyndtarmen. Ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres de i selve kirtlen og ”angriber” denne.

1. Alkohol overforbrug (45%)
2. Galdesten (35%)
3. Medicin (bestemte typer)
4. Arvelige forhold
5. Undersøgelser/indgreb (ERCP)
6. Rygning
7. I nogle tilfælde findes ingen forklaring

Derfor vil du blive spurgt ind til dine alkoholvaner og om du ryger. Der vil ligeledes blive spurgt ind til din medicin og vurderet om du har særlige risikofaktorer.

Diagnosen stilles ud fra:

1. Dine symptomer
2. Blodprøver (amylase, infektionstal)
3. Ultralyds- eller CT-skanning af din mave

I ca. 80% af tilfældene er forløbet let og symptomerne klinger af i løbet af 1-5 døgn.

I mere komplicerede tilfælde kan der opstå vævshenfald, cyster, bylder, nedsat funktion af f.eks. nyre, hjerte eller lunger. Forhold som i de sværeste tilfælde (5-10%) kan nødvendiggøre drænanlæggelse, operation samt intensiv behandling i respirator. Ultimativt risiko for død (1%).

Hvis bugspytkirtelbetændelsen er opstået pga. galdesten, kan du leve som du plejer, uden restriktioner af nogen art.

Hvis sygdommen skyldes overforbrug af alkohol, er det meget væsentligt helt at undgå dette fremover. Såfremt det er vanskeligt at efterleve, kan din egen læge behandle dig eller henvise dig til alkohol-ambulatoriet

I tilfælde af gentagne anfald af akut bugspytkirtelbetændelse, kan der udvikles en kronisk betændelse, som kan medføre funktionstab af bugspytkirtlen. Typisk resulterende i kroniske smerter, fedt-diaré og sukkersyge.

Ved kronisk bugspytkirtelbetændelse kan man i perioder opleve opblussen i smerterne, hvilket påny kan kræve indlæggelse

Hvis din bugspytkirtelbetændelse skyldes stort alkoholforbrug, anbefaler vi, at du stopper med at drikke alkohol, og vi kan henvise til hjælp hertil. Desuden kan vi hjælpe med eventuelle abstinenser. Det er derfor vigtigt, at du er åben omkring dit alkoholforbrug, så du kan få den rette hjælp og støtte. 

Hvis din bugspytkirtelbetændelse skyldes galdesten, er det ofte nødvendigt med en skanning, som kan konstatere, om der er sten i den dybe galdegang (MRCP). Er det tilfældet fjernes stenene ved en kikkertundersøgelse, en såkaldt ERCP.

Siden tages stilling til, om galdeblæren skal fjernes ved operation.

Vi måler, hvor meget du drikker og tisser. Derfor er det vigtigt, at du lader vandet i kolbe eller bækken. Urinproduktionen skal være på mindst 1500 ml dagligt. Hvis dit væskeindtag er utilstrækkeligt, gives væske via drop. Du bliver vejet dagligt, da sygdommen typisk medfører ophobning af væske i kroppen.

Det er vigtigt, at du gør os opmærksom på smerter og kvalme, så vi kan lindre dem bedst muligt, så du er i stand til at være oppegående samt spise og drikke.

Det er vigtigt at være oppe og ude af sengen så meget som muligt. Dette forebygger blodpropper og lungebetændelse. Hvis du er vant til at bruge hjælpemidler, er vi behjælpelige med at skaffe dem. Du vil desuden blive tilset af en fysioterapeut

Du får udleveret et PEEP-rør, som du skal puste i 10 gange/pr. vågen time. Dette forebygger lungebetændelse.

Opstår vejtrækningsproblemer, er det vigtigt, at du gør os opmærksom herpå, så vi kan behandle dig med ilt tilskud.

Din tarmfunktion kan gå i stå pga. påvirkning fra bugspytkirtlen og bivirkninger fra smertestillende medicin. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at du informerer os.

Afføringsstop forebygges bedst ved at være oppegående, spise fiberrig kost og drikke rigeligt væske.

Da ernæring er en vigtig del af din behandling, vil vi registrere, hvor meget du spiser.

Det er vigtigt, at du opnår dit behov især hvad angår protein. Kan du ikke selv indtage den nødvendige kost, vil vi, afhængig af omstændighederne, supplere på forskellig vis (proteindrik, sondemad, IV-ernæring).

Daglige kontroller omfatter blodtryk, puls, vejrtrækning, iltmætning, kalk og blodsukker. Sidstnævnte foregår via et prik i fingeren. Er blodsukkeret for højt, bliver du behandlet med insulin. Hos de fleste vil en eventuel insulinbehandling være forbigående.

Ud fra dine blodprøver og almene tilstand vil vi vurdere, hvornår du kan udskrives. 

For nogen patienter er det tale om et kortvarigt forløb, hos andre kan det være meget langvarigt. 

Hvis der opstår problemer, eller du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kirurgisk Sengeafsnit det første døgn efter udskrivelsen. Derefter skal du kontakte din egen læge.