Der kan opstå bivirkninger og i yderst sjældne tilfælde alvorlige komplikationer efter en blodtransfusion.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på følgende tegn indenfor 24 timer efter transfusionen:

• Alment ubehag
• Kulderystelser 
• Smerte
• Åndenød 
• Hududslæt 
• Hurtig puls
• Kvalme
• Opkastning
• Diarré
• Rødfarvet urin

I op til 3 måneder efter blodtransfusionen, skal du være opmærksom på symptomer som:

• Feber 
• Bleghed
• Uforklarlig træthed
• Mørkfarvet urin
• Gulsot 
• Kvalme
• Manglende appetit

Hvis du får et eller flere af de beskrevne symptomer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Inden en blodtransfusion er blodet testet og opdelt, så du får lige præcis den del af blodet, du har brug for: 

• De røde blodlegemer (erytrocytsuspension) bruger vi, når blodprocenten (hæmoglobin) er for lav.
• Blodplader (trombocytkomponent) igangsætter blodets størkning (koagulation).
• Blodplasma (frisk frosset plasma) indeholder proteiner, der har betydning for blodets evne til at størkne.

Blodet kommer fra godkendte, frivillige og ubetalte bloddonorer over 18 år i Danmark.

Bloddonorerne er grundigt informeret om det at give blod, og de besvarer spørgsmål om deres helbred og rejseaktivitet ved hver bloddonation.

For at få en vellykket blodtransfusion, skal du og bloddonoren have blodtyper, der passer sammen.

Vi sørger for, at du får taget de nødvendige blodprøver inden blodtransfusionen.

Donorblodet er undersøgt for tegn på virus, der kan føre til AIDS (HIV) og leverbetændelse (hepatitis) type B og C. Risikoen for at blive smittet med disse sygdomme er derfor meget lille.

Alligevel giver vi kun blodtransfusion, når det er absolut nødvendigt, og andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige.

Risikoen for, at en blodtransfusion får alvorlige følger, er mindre end ca. 1 ud af 60.000 tilfælde.

Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø, eller for alvorlige varige mén, hvis du fravælger nødvendig blodtransfusionsbehandling.